Kurv

Baked Alaska m. passionsfrugt

3 timer
4-6 personer

Sværhedsgrad

2

Fun facts

Super nem dessert at lave, hvis man gerne vil imponere sine gæster – eksempelvis til nytår! En hjemmelavet lyn-is (parfait) på en lækker lagkagebund, med syrlig passionsfrugt pakket ind i et lækkert bjerg af marengs! Syyyygt godt! Du kan sagtens undlade at bage bunden hvis du vil gøre det ENDNU nemmere! ELLER du kan prøve at bage min brownie opskrift, og bruge som bund. Det er også nice 😉

Opskriften er til 4-6 personer, afhængig af hvor store dine forme er. Jeg vil anbefale du fryser isen i en halv-kugle silikoneform, i en passende størrelse. Alternativt kan du også bare fryse hele portionen i en beholder og lave “scoops” lige inden servering.

PS: Super nice hvis du lige har en gasbrænder også. Det skal du bruge til allersidst – servér evt. med stjernekastere i.

 

LIGE inden servering tager du en stor ske med mørk rom, sætter ild til, og hælder udover kagen. Voila! Så er der hyggeligt ild show – og det smager pisse godt!

Du skal bruge

Parfait (lyn-is)

5 dl fløde

4 past. æggeblommer

50g sukker

5-6 hele passionsfrugter

 

Mandelkagebund

150g æggehvider

50g sukker

225g hele æg eller 4 store æg

225g sukker

130g hvedemel

150g mandelmel

75g brunet smør

lidt salt

1 tsk bagepulver

 

Marengs

50g past. æggehvider

80g flormelis

 

Til topping:

Mørk rom

Frysetørret passionsfrugt (købes online)

 

 

Sådan gør du

Pisk æggeblommer og sukker sammen til en luftig æggesnaps. Skrab kødet ud af passionsfrugten, og vend den i æggesnapsen. Pisk fløden let, og vend det hele sammen til en cremet masse. Kom massen i dine ønskede silikoneforme, alt efter størrelse og ønske og frys helt ned.

 

Mandelkagebund

Start med at brune smørret ved at smelte det i en kasserolle på middel-høj varme. Det skal koge og bruse op, til det får en let gylden farve og dufter nøddeagtigt. Hæld det direkte over i en kold skål, for at standse “bruningen”. Pisk æggehviderne stive, og tilsæt de 50g gradvist. Pisk videre i 4-5 minutter, eller til du har en blank og fast marengs. Pisk de hele æg sammen med de 225g sukker i 6-7 minutter, til du har en tyktflydende og luftig æggesnaps. Sigt hvedemel, salt, bagepulver heri og tilsæt efterfølgende mandelmel og brunet smør. Vend det hele forsigtigt sammen. Tilsæt nu marengsen forsigtigt af 2-3 omgange, og vend massen rundt.  Kom den færdige kagemasse over på en bradepande dækket med bagepapir og fordel den jævnt. Bages i ovnen v. 200 grader varmluft i ca. 7-8 minutter, eller til overfladen er flot gyldenbrun, og bagt helt igennem. Lad kagen køle helt ned, og stik den derefter ud så den passer til isens bund.

 

Marengs

Pisk æggehviderne stive og tilsæt gradvist flormelis, mens du fortsætter med at piske. OBS! Det er vigtig at du pisker dem helt luftige, før du tilsætter flormelis, ellers blivet det til en glasur i stedet for og du må starte forfra! Så hæld forsigtigt flormelis op til dine æggehvider, men først når de er pisket stive! Når al flormelis er tilsat, piskes den videre i 2-3 minutter til den er helt blank og fast.

Ta’ isen ud af formen, placer dem oven på dine ud-stikkede kagebunde, og fordel marengsen oven på. Brug evt. bagsiden af en ske til at lave nogle dutter hist og her, eller fordel marengsen med en sprøjtepose og valgfri tyl. Brænd marengsen med en gasbrænder og server med det samme.

 

Hvis du vil være rigtig sej – så tager du en stor metalske med lidt mørk rom på, sætter ild til det, og hælder det udover kagen lige inden den serveres. Voila. Baked Alaska.

Måske du også vil kunne lide ...

Jeg skaber fortryllende

Events og kurser

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld nyhedsbrev

... og få 10% rabat på din næste ordre* 🍕

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og bliv en del af mit italienske univers!
Få eksklusive opdateringer om de nyeste opskrifter, tilbud på vores lækre produkter og vær blandt de første til at modtage information om mine nylancerede pizzakurser.
Tak for at være en del af Jons Madklub-familien!

Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Jon’s Madklub. Herunder info omkring nye kursusdatoer, nye produkter og andet lækkert pizzaindhold. Vi respekterer dit privatliv og sender kun relevant indhold.
* Rabatten er gyldig på udvalgte produkter (omfatter ikke pizzaovn, kurser, gavekort og pizzakit