Kurv

Choux au Craquelin

2,5 time
12-14 stk

Sværhedsgrad

3

Fun facts

Opskriften kræver ikke noget særlig udstyr, men sprøjteposer er en stor hjælp. Du skal bruge dem til at sprøjte selv vandbakkelses-dejen ud med og til at fylde cremefyldet ind i kagerne efter de er bagt.

Derudover skal du bruge en lille metal udstikker (kan købes online, men et glas eller lignende kan også bruges), til at udstikke små runde kiks, så du får den “krakelerede” overflade på vandbakkelserne. Deraf navnet “craquelin”.

Du skal bruge

Vandbakkelsesdej (pâte à choux)

200 ml vand

80 g smør

160 g mel

lidt salt

200 g æg (ca. 4 hele æg)

 

Craquelin kiks

100 g rørsukker

100 g smør

100 g mel

Evt. pastafarve (ca. 0,5-1 tsk)

 

Citroncurd

150 ml citronsaft

150g sukker

150g æg (ca. 3 hele æg)

30g smør

1 blad husblas

 

Flødeskum

3-4 dl fløde

Sådan gør du

Choux kiks

Bland stuetempereret smør, sukker og mel sammen til en ensartet masse (gerne med fingrene)  (og farve med evt pastafarve) og rul det ud til en tynd dej (ca 0,4-0,6 mm) mellem 2 stykker bagepapir, og læg på frys eller køl til de er helt faste til at udstikke.

Citroncurd

Riv citronskallen fra 2 citroner fint. Hæld det op i en gryde sammen med citronsaft, sukker og æg. Pisk det godt sammen, og sæt over middelvarme. Pisk eller rør grundigt og konstant, mens blandingen varmer op. Når det begynder at tykne, skal der piskes godt igennem så det ikke brænder på. Når curden har kogt og er blevet en lille smule tyk og cremet, fjernes gryde af varmen og afkøles i 10 min. Udblød husblassen i kold vand i mens. Si cremen gennem en sigte og vrid husblassen fri for vand, og bland det sammen i curden. Tilsæt smørret i små tern, og rør rundt til det er helt blandet sammen. Brug evt. en stavblender. Stil cremen på køl til den skal bruges.

 

Choux dej

Smelt smør i en gryde, og hæld vand i. Når vandet begynder at ryge/dampe, hældes mel og salt i. Rør rundt med en grydeske, til der ikke er flere klumper og dejen er blevet fast og gummiagtig. Den skal gerne virke meget fast og “modellervoks” agtig, og få en let gullig farve. Lad dejen stege i gryden, mens du rører konstant, så melet bliver lidt ristet. Det tager ca 3-5 minutter. Lad dejen køle lidt af i en skål. Dejen må gerne se en lille smule tør ud.

Slå æggene ud i en skål og pisk det sammen. Tilsæt lidt æg ad gangen til dejen, mens du rører det ind i dejen med en grydeske. Fortsæt med at røre til det er helt inkorporeret, før du tilsætter det næste. Det kan godt se mærkeligt ud, men du skal bare fortsætte med at røre. Dejen skal nok samle sig. Konsistensen på dejen skal være tyktflydende, så du kan sprøjte en lille klat dej ud, som får en flot top. Dvs, dejen ikke må “løbe” og flyde ud. Den skal kunne holde sig selv. Hvis den er for tyk, så hæld lidt mere æg i dejen. Men pas på. Den må ikke blive for tynd. Du kan ikke “bare” hælde mere mel i.

Sprøjt dejen ud med en sprøjtepose på en bageplade beklædt med bagepapir, i

nogle små passende størrelser på størrelse med en 5-krone, eller lidt større. Husk god afstand imellem, da de hæver til dobbelt stør

relse! Udstik din choux kiks i samme diameter størrelse som din dej, så kiksen passer til at ligge ovenpå din choux.

Bag dem i ovnen v. 170 grader varmluft i ca. 25-30 minutter. VIGTIGT! Du må IKKE åbne o

vnen før dine choux er helt bagte! Så falder de sammen! De skal se lysebrune og bagte ud, før du tager dem ud.

Afkøl dem helt, og pisk dine flødeskum imens. Skær et lille hul i bunden af kagen, og fyld med 1/3 citroncurd, og fyld resten op med flødeskum. Nyd dem, mens de stadig er frisk-bagte.

 

Afkøl dine choux, og fyld dem med citroncurd og flødeskum!

 

 

Måske du også vil kunne lide ...

Jeg skaber fortryllende

Events og kurser

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

2 comments

  1. De ser rigtigt lækre ud og har helt klart tænkt mig at prøve dem af
    Men jeg læste lige opskriften og blev helt i tvivl om man kunne bruge flydende frugtfarve i stedet for pasta farve

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld nyhedsbrev

... og få 10% rabat på din næste ordre* 🍕

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og bliv en del af mit italienske univers!
Få eksklusive opdateringer om de nyeste opskrifter, tilbud på vores lækre produkter og vær blandt de første til at modtage information om mine nylancerede pizzakurser.
Tak for at være en del af Jons Madklub-familien!

Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Jon’s Madklub. Herunder info omkring nye kursusdatoer, nye produkter og andet lækkert pizzaindhold. Vi respekterer dit privatliv og sender kun relevant indhold.
* Rabatten er gyldig på udvalgte produkter (omfatter ikke pizzaovn, kurser, gavekort og pizzakit