Kurv

Citronmåne

1,5 time
10-12 pers

Sværhedsgrad

2

Fun facts

Du skal bruge

250g stuetempereret smør

250g sukker

100g marcipan

1 hel vaniljestang eller 2 tsk vaniljesukker

5 hele æg

1 dl fed creme fraiche el. græsk youghurt

275g hvedemel

1 tsk bagepulver

1 tsk salt

Skal og saft fra 2 store øko citroner

 

Glasur

200g flormelis

citronsaft fra 0,5-1 citron

evt. gul farve

 

 

Sådan gør du

Tænd ovnen på 170 grader alm ovn. .

Pisk smør, sukker og vanilje sammen i en skål i 3-4 minutter, til en lys og luftig masse. Riv marcipanen fint, og pisk det hurtigt sammen med smør/sukker blandingen.  Tilsæt 1 æg ad gangen, og pisk det ind i dejen i få sekunder, til det akkurat lige er blandet i massen, før du tilsætter det næste. Slutteligt tilsættes creme fraiche og vendes i massen.

Sigt hvedemel, bagepulver og salt i massen og vend det godt rundt med en dejskraber. Riv citronskal fint, og tilsæt både skal og citronsaft til massen, og vend det hele godt rundt med en dejskraber.

Hæld kagen i en smurt form på ca. 20-26 cm i diameter og bag den i ca. 40-50 minutter til den ser dejligt brun ud på toppen, og giver let efter for et tryk. OBS: Jo mindre formen er, jo højere bliver kagen, og jo længere tid skal den have i ovnen.

Lad kagen afkøle helt og lav din glasur imens.

Bland flormelis med citronsaft og tilsæt lidt gul farve. Konsistensen skal være meget tyktflydende. Justér evt. med et par dråber vand. Fordel glasuren ud over din afkølede kage, og spis straks!

Måske du også vil kunne lide ...

Jeg skaber fortryllende

Events og kurser

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

9 comments

  1. Nøj, den er lækker. Utrolig nem at lave og smager såå godt. Dejlig let svampet og et hit herhjemme (og hos vores gæster) og kan heldigvis laves dagen før den skal bruges.

    1. Skønt at høre!!! 🙂

  2. Den ser godt nok lækker ud! Er den fryseegnet? 🙂

    1. Det er den bestemt. Både spise- og fryseegnet 🙂

  3. Kan man lave kagen i muffinsforme, hvis ja, hvor lang til vil du så bage dem?

    1. DET kan du!!! Sagtens 🙂 Så skal du bare nedjustere bagetiden en del. Hvor meget ved jeg ikke præcis, det afhænger også af din ovn. Men 2 gode tommelfinger regler når du bager kage:
      1) Kig på farven. Er den lysebrun og bagt? Så er den færdig!
      2) Prik en lille kniv i kagen, og kommer der “rå” kagedej med ud? Så skal den ha lidt mere 😉

  4. Heidi Kjærgaard

    Den bedste citronmåne ever 🍋🍋🍋
    Har nu bagt den i en del år. Og hver eneste gang skal dem der smager have opskriften.
    Har bagt en del gange til min mands arbejde. Og én gang passede det med at en anden kollega havde taget en købe citronmåne med. Så der skulle jo klart være en konkurrence.
    Din citron var en KLAR vinder 🙌🙌
    Er atter i køkkenet idag og der står bla citronmåne på menuen 😋

    1. Hej Heidi,

      Hvor er det sku skønt at høre altså! Så fedt. Og jeg er da helt enig. Den er i al sin enkelthed, bare skide lækkert! 😉

  5. Heidi Kjærgaard

    Den bedste citronmåne ever 🍋🍋🍋
    Har nu bagt den i en del år. Og hver eneste gang skal dem der smager have opskriften.
    Har bagt en del gange til min mands arbejde. Og én gang passede det med at en anden kollega havde taget en købe citronmåne med. Så der skulle jo klart være en konkurrence.
    Din citronmåne var en KLAR vinder 🙌🙌
    Er atter i køkkenet idag og der står bla citronmåne på menuen 😋

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld nyhedsbrev

... og få 10% rabat på din næste ordre* 🍕

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og bliv en del af mit italienske univers!
Få eksklusive opdateringer om de nyeste opskrifter, tilbud på vores lækre produkter og vær blandt de første til at modtage information om mine nylancerede pizzakurser.
Tak for at være en del af Jons Madklub-familien!

Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Jon’s Madklub. Herunder info omkring nye kursusdatoer, nye produkter og andet lækkert pizzaindhold. Vi respekterer dit privatliv og sender kun relevant indhold.
* Rabatten er gyldig på udvalgte produkter (omfatter ikke pizzaovn, kurser, gavekort og pizzakit