Kurv

Kærnemælkshorn m. remonce og hindbær

3-4 timer
10-12 stk

Sværhedsgrad

2

Fun facts

Bløde, saftige og super nemme at bage! Det tager kun et par time – og voila! Så er der friskbagt kærligheds, undskyld, kærnemælks horn klar til dig og dine homies 😉

Du skal bruge

20g gær

1,5 dl kærnemælk

1 helt æg og 1 æggeblomme

1 tsk friskstødt kardemomme

1 lille tsk salt

40g rørsukker (alm. sukker kan også bruges)

100g blød smør

Ca. 500g hvedemel

 

Remonce

120g marcipan

100g blød smør

100g rørsukker (alm. sukker kan også bruges)

 

Fyld
Hindbærmarmelade – købt eller hjemmelavet

 

Sådan gør du

Bland alle våde ingredienser, tilsæt krydderier og opløs gæren heri. Bland det sammen og tilsæt næsten al melet gradvist mens dejen æltes på maskine. Gem en smule af melet til at justere med. Efter 5-8 minutters æltning, tilsættes smørret. Ælt videre i 5-6 minutter. Lad den stå og hvile i 10-15 minutter. Se til dejen – Dejen skal virke glat, blank og elastisk. Hvis den er våd og klistret, tilsæt evt. mere mel og ælt videre i 1-2 minutter. Hvis den virker fast og blank – så er den klar. Lad dejen hæve fremme i ca 45 minutter-1 time. Efterfølgende hæves den videre i 45-1 time på køl. Tildækket selvfølgelig. Når dejen er kold, er den langt nemmere at arbejde med, når du skal rulle den ud.

Lav remoncen imens. Bland alle ingredienser sammen med fingrene eller et el-piskeris, bare til det er blandet sammen. Stil til side.

Rul dejen tyndt ud (ca 1 cm tykkelse) i en aflang rektangel som er ca. 15-18 cm i dybden og så lang som muligt. (ca 50-60 cm lang). Skær den i trekanter, læg en spiseske remonce i den brede ende evt. også en teske marmelade ovenpå, og rul den forsigtigt som en croissant. Forsøg at holde fyldet inde i midten af kagen, og efter du har rullet den, kan du folde siderne ind i sig selv, så du “lukker” siden på hornet og fyldet ikke løber for meget ud.  Stil dem på en bageplade m. bagepapir og efterhæv i 45 minutter tildækket.

Sæt ovnen på 180 grader varmluft, pensl dem med sammenpisket æg og bag i ovnen i ca. 12-13 minutter, eller til de begynder at se lysebrune og bagte ud. Afkøl på en rist.

Top med glasur og evt friskhakkede nødder.

Kan sagtens fryses – både bagte, og ubagte!

Måske du også vil kunne lide ...

Jeg skaber fortryllende

Events og kurser

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld nyhedsbrev

... og få 10% rabat på din næste ordre* 🍕

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og bliv en del af mit italienske univers!
Få eksklusive opdateringer om de nyeste opskrifter, tilbud på vores lækre produkter og vær blandt de første til at modtage information om mine nylancerede pizzakurser.
Tak for at være en del af Jons Madklub-familien!

Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Jon’s Madklub. Herunder info omkring nye kursusdatoer, nye produkter og andet lækkert pizzaindhold. Vi respekterer dit privatliv og sender kun relevant indhold.
* Rabatten er gyldig på udvalgte produkter (omfatter ikke pizzaovn, kurser, gavekort og pizzakit