Kurv

Morning-Cinnabun

2 timer
X

Sværhedsgrad

3

Fun facts

Croissanst møder kanelsnegl. LÆKKERRT!

Du skal bruge

1 stk færdiglavet og udrullet croissant dej

(Se opskrift her på siden)

https://jonsmadklub.dk/opskrifter/broed-og-bagvaerk/croissanter/

Til fyldet:

100g brun farin

100g mørk muscovado sukker (kan erstattes med brun farin)

Skallen fra 1 øko appelsin

4 tsk kanel

2 tsk stødt kardemomme

1 tsk salt

220g smeltet smør

 

Metalringe eller muffinforme til at bage dem i

 

Til at pensle dine forme

Blød smør og sukker

 

Kanel/kardemommesukker

100g sukker

1 tsk kanel

1 tsk kardemomme

 

Sådan gør du

Smelt smørret i en gryde. Det skal ikke koge, bare lige akkurat smelte. Hæld det op i en skål, og lad det køle af i 5 minutter. Tilsæt de resterende ingredienser, og bland det sammen til en ensartet masse.

I stedet for at skære din croissant dej ud til croissanter, fordeles fyldet ud over det hele, og dejen rulles forsigtigt sammen, fuldstændig som når du ruller en dej med kanelsnegle. Skær dem ud i ca. 3-4 cm brede stykker, og læg dem i din muffinform, eller i dine metalringe, hvor du har smurt indersiden med smør, og drysset med sukker.

Lad dem hæve fremme v. stuetemperatur i ca. 1,5 time før du bager dem. Tænd ovnen på 180 grader varmluft, og bag kagerne i 20-22 minutter, til de ser flot bagte og brune ud. Lad dem køle af i 10 min, før de fjernes fra formen og vendes i din kanel/kardemommesukker. Spis frisk, men kan også sagtens fryses!

 

Hvis du bruger metalringe, kan du bare bage dem direkte på en bageplade med bagepapir. Men sørg også for at smøre det stykke af pladen hvor kagen skal stå, med smør og drysse med sukker, sådan at bunden af kagen også får lov til at karamellisere når den bages.

OBS! Metalringene eller muffinformene skal gerne være minimum 2 cm højere end kagen. Så hvis din muffinform kun er 4 cm høj, skal du skære dine stykker lidt mindre. De hæver nemlig en del under bagning. Men det kan også være flot de hæver udover. Men jeg vil anbefale du skaffer dig nogle metal/mousse kageringe i 7-9 cm i diameter, og samme højde. På den måde kan du få en kage, som hæver flot og skarpt.

Måske du også vil kunne lide ...

Jeg skaber fortryllende

Events og kurser

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

3 comments

  1. Hej Jon
    Hvis jeg nu laver denne crossaintdej og tænker, at jeg vil lave crossainter af den ene halvdel og disse kanelsnegle af den anden halvdel.
    Hvad gør jeg så, hvis jeg gerne vil servere begge dele friskbagte? 😀
    Fx hvis jeg laver dejen lørdag, så crossainterne kan koldhæve og bages søndag morgen? Kan jeg så også koldhæve kanelsneglene og først bage dem søndag morgen?

    Mvh. Maria

    1. Hej Maria 🙂 Ja – det kan du sagtens!

      1. Bare husk de også skal stå fremme i en time eller to og hæve v stuetemp. – de skal ikke direkte fra køl og ind i ovnen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld nyhedsbrev

... og få 10% rabat på din næste ordre* 🍕

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og bliv en del af mit italienske univers!
Få eksklusive opdateringer om de nyeste opskrifter, tilbud på vores lækre produkter og vær blandt de første til at modtage information om mine nylancerede pizzakurser.
Tak for at være en del af Jons Madklub-familien!

Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Jon’s Madklub. Herunder info omkring nye kursusdatoer, nye produkter og andet lækkert pizzaindhold. Vi respekterer dit privatliv og sender kun relevant indhold.
* Rabatten er gyldig på udvalgte produkter (omfatter ikke pizzaovn, kurser, gavekort og pizzakit