Sværhedsgrad

Morning-Cinnabun

Med kanel, kardemomme, appelsinskal og brun farin

2 timer
X
Del på facebook
Del på twitter
Del på email
Del på print

Du skal bruge

1 stk færdiglavet og udrullet croissant dej

(Se opskrift her på siden)

Til fyldet:

100g brun farin

100g mørk muscovado sukker (kan erstattes med brun farin)

Skallen fra 1 øko appelsin

4 tsk kanel

2 tsk stødt kardemomme

1 tsk salt

220g smeltet smør

 

Metalringe eller muffinforme til at bage dem i

 

Til at pensle dine forme

Blød smør og sukker

 

Kanel/kardemommesukker

100g sukker

1 tsk kanel

1 tsk kardemomme

 

Croissanst møder kanelsnegl. LÆKKERRT!

Sådan gør du

Smelt smørret i en gryde. Det skal ikke koge, bare lige akkurat smelte. Hæld det op i en skål, og lad det køle af i 5 minutter. Tilsæt de resterende ingredienser, og bland det sammen til en ensartet masse.

I stedet for at skære din croissant dej ud til croissanter, fordeles fyldet ud over det hele, og dejen rulles forsigtigt sammen, fuldstændig som når du ruller en dej med kanelsnegle. Skær dem ud i ca. 3-4 cm brede stykker, og læg dem i din muffinform, eller i dine metalringe, hvor du har smurt indersiden med smør, og drysset med sukker.

Lad dem hæve fremme v. stuetemperatur i ca. 1,5 time før du bager dem. Tænd ovnen på 180 grader varmluft, og bag kagerne i 20-22 minutter, til de ser flot bagte og brune ud. Lad dem køle af i 10 min, før de fjernes fra formen og vendes i din kanel/kardemommesukker. Spis frisk, men kan også sagtens fryses!

 

 

Hvis du bruger metalringe, kan du bare bage dem direkte på en bageplade med bagepapir. Men sørg også for at smøre det stykke af pladen hvor kagen skal stå, med smør og drysse med sukker, sådan at bunden af kagen også får lov til at karamellisere når den bages.

OBS! Metalringene eller muffinformene skal gerne være minimum 2 cm højere end kagen. Så hvis din muffinform kun er 4 cm høj, skal du skære dine stykker lidt mindre. De hæver nemlig en del under bagning. Men det kan også være flot de hæver udover. Men jeg vil anbefale du skaffer dig nogle metal/mousse kageringe i 7-9 cm i diameter, og samme højde. På den måde kan du få en kage, som hæver flot og skarpt.

 

Vær den første til at skrive en kommentar!


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *