Sværhedsgrad

Karamelliseret banankage m. peanutbutter, mørk chokolade, saltkaramel og saltede peanuts.

Karamelliseret banankage med peanutbutter, mørk chokolade, saltkaramel og peanuts.

1 time og 30 minutter
10-12 stk
Del på facebook
Del på twitter
Del på email
Del på print

Du skal bruge

4-5 modne bananer (ca. 400g skrællet vægt)

250g smør (stuetempereret)

200g sukker

200g brun farin

4 hele æg

150ml sødmælk

300g hvedemel

1 tsk vaniljeessens eller 2 tsk vaniljesukker

1 tsk salt

1 tsk bagepulver

 

150g ml fed youghurt eller creme fraiche

100g peanutbutter

40g flormelis

2 spsk kakaopulver (med top)

1 dl kogende vand

100g hakket mørk chokolade

1 dåse kondenseret mælk

50g hakkede, saltede peanuts

Sådan gør du

Start med at koge din karamel. Læg dåsen med kondenseret mælk i en gryde, så den er næsten dækket med vand. Lad den småkoge under låg i 2 timer, og afkøl den helt. Du kan selvfølgelig også købe en færdig karamel sauce, hvis du vil spare tid.

Tænd ovnen på 170 grader alm. ovn.

Skræl bananerne og skær dem midt over på langs. Opvarm 50g smør og 100g sukker på en pande v. middelvarme og placer bananerne direkte ovenpå. Lad bananerne stege og karamellisere i 5-10 minutter, til de får en flot gylden farve. Vend dem 1 gang, og steg dem på den anden side også. Hold øje med det, så det ikke brænder på. Hæld det i en skål, og tilsæt sødmælk. Mos det grundigt sammen, og lad det afkøle mens du laver kagedejen.

I en skål piskes de resterende 200g smør med de resterende 100g sukker og 200g brun farin til en lys og luftig masse, ca. 3-4 minutter. Tilsæt 1 æg af gangen, og pisk det hurtigt i massen, før du tilsætter det næste. Pas på du ikke overpisker, æggene skal kun akkurat blandes i. Tilsæt den afkølede bananmos, og sigt også de tørre ingredienser i dejen. Fold det grundigt sammen med en dejskraber.

Bland youghurt med peanutbutter og flormelis til en ensartet masse.

Bland kakaopulver med 1 dl kogende vand, og pisk til klumperne er opløst. Tilsæt den hakkede chokolade.

Du har nu 3 blandinger. Banankage, peanutbutter-fyld og chokolade-fyld.

Smør din bageform eller springform grundigt. Tilsæt 1/3 af banankagedejen, og læg halvdelen af dit peanutbutter- og chokoladefyld oveni. Brug en ske til at lave et “swirl” mønster, så blandingerne bliver en smule blandet, men ikke for meget. Gør dette igen, med 1/3 banankagedej og det sidste peanutbutter- og chokolade fyld.  Læg slutteligt den sidste 1/3 banankagedej i formen.

Bag kagen i ovnen i ca. 45-55 minutter, eller til en kniv kommer rent ud, når du stikker i den. Lad den køle i minimum 15 minutter, før du forsøger at løsne den fra formen.

Pynt kagen med din karamelsauce og hakkede salte peanuts. Opbevares v. stuetemperatur i 3-4 dage.

2 Comments

  1. Hej Jon
    Jeg planlægger at lave denne “banankage” i næste uge og glæder mig vildt til at prøve den. Bare at læse opskriften får min mund til at løbe i vand!!!
    Jeg har en lille bøn til dig: Kunne du ikke tænke dig lave en mulighed for at gemme dine opskrifter på Pinterest? Det vil gøre det så meget nemmere. Ikke bare for mig, tror jeg 🙂

    • Niiiiiiiice! Spændende. Held og lykke med den! Tjooo. Det ku jeg måske godt. Men jeg bruger primært instagram, og den sluger nok af min tid i livet pt hvor jeg ellers ikke er på telefonen 🙂 Men det kan jeg da overveje.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *