Sværhedsgrad

Amerikansk Cheesecake

Den bedste slags cheesecake overhovedet! Den er bagt i ovnen, cremet og vanvittigt lækker!

2 timer
10-12 personer
Del på facebook
Del på twitter
Del på email
Del på print

Du skal bruge

250g digestive kiks (fuldkorn)

125g smør

40g brun farin

 

800g philadelphia flødeost

260g sukker

2 tsk vaniljeessens

kornene fra 1 hel vaniljestang eller 1 spsk flydende vaniljepasta

Revet skal fra 1 øko citron

3 hele æg (ca. 150g)

3 æggeblommer

2 dl fløde

2 tsk maizena

 

Klassisk amerikansk cheesecake. Helt enkel med vanilje og citron. Mmh! Den er bare heavy og vanvittig god! Kagen skal bages i ovnen i ca. 2 timer, og derefter på køl gerne natten over for at sætte sig helt!

Sådan gør du

Opskriften er til 1 stor cheesecake, og passer til en springform på ca. 22-24 cm.

Tænd ovnen på 160 grader alm. ovn.

Start med at smelte smørret. Blend eller knus kiksene fint, og bland med brun farin. Tilsæt det smeltede smør, og bland det godt sammen. Beklæd din bageform med et stykke bagepapir i bunden, og tryk kiksemassen ud i din spring form. Tryk den ned, godt og grundigt. Bag bunden i ovnen i 10-12 minutter, og forbered fyldet imens.

Hæld flødeost, sukker, vaniljeessens, vaniljekorn og citron op i en skål, og pisk det grundigt sammen i 1-2 minutter. Tilsæt 1 æg af gangen, og pisk det hurtigt ind i massen, før du tilsætter det næste. I en anden skål piskes æggeblommerne hurtigt sammen med fløde og maizena, og vendes forsigtigt til sidst i din cheesecake masse med en dejskraber. Du vil ikke piske din masse for meget, da du helst vil undgå at få for meget luft ind i massen.

Smør din springform godt i kanterne med lidt sprayfedt (eller smør/olie), og hæld ostemassen ned i springformen. Kagen kommer til at hæve ca. 20% når den bages, men falder i højden igen når den køles ned.

Sæt kagen midt i ovnen på en rist, og bag i 55-60 minutter v. 160 grader alm ovn. Læg en bradepande i bunden af ovnen, og smid 0,5 liter vand i bradepanden, så ovnen fyldes med damp når kagen bages. Dette er med til at undgå at kagen revner når den bages!

Når kagen er færdigbagt, slukkes ovnen, og kagen står i ovnen i 60 minutter mere. Den skal falde langsomt i temperatur, for også at undgå at kagen revner. Bagefter sættes kagen på køl i minimum 6-8 timer, før den pyntes og spises.

Kagen holder sig max 5-6 dage på køl, og kan sagtens fryses ned!

3 Comments

  1. Hej Jon hva har du på kage

  2. Hvis man har en dampovn givet man vel bare fuld damp i stedet for at fylde i bradepande?

    Mvh
    Kirsten Brøchner

    • Yes! Det gør du bare 🙂


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *