
Sværhedsgrad
Belgisk vaffel
Flot sprød vaffel, som er genial til morgenbordet, eller som dessert med en klat vaniljeis og lidt friske bær.
Du skal bruge
- 3 hele æg
- 1 hel vaniljestang eller 2 tsk vaniljesukker
- 60g rørsuker
- 200g smeltet smør
- 3 dl mælk
- 300g hvedemel
- 1 lille tsk salt
- 2 tsk bagepulver
- 25g sukker
Sådan gør du
Start med at dele æggene i blommer og hvider.
Skrab kornene fra vaniljestangen (eller brug vaniljesukker), og pisk æggeblommer, vanilje og rørsukker sammen til en lys og luftig æggesnaps. Hæld mælk og smeltet smør op i æggesnapsen, og pisk godt sammen.
Sigt hvedemel, bagepulver og salt op i æggesnapsen, og pisk det godt igennem med din el-pisker igen.
Pisk nu æggehviderne sammen med sukkeret i et par minutter, til du får en fast og lækker marengs med faste toppe. Vend forsigtigt marengsen i dejen med en dejskraber af 2 omgange. Dette er med til at gøre dine vafler lækre luftige og bløde.
Smør vaffeljernet med en lille smule smør, og bag nu vaflerne direkte på et varmt vaffeljern i 3-4 minutter, til de er lysebrune. Afkøl på en rist.
Serveringsforslag:
Server som en lækker morgenmad, med en klat græsk youghurt, lidt müsli en masse friske bær.
Eller servér dem lune som dessert, med en klat vaniljeis, chokoladesauce, bær og/eller hakkede nødder.
1 Comment
Hej. Er det muligt at lave dejen dagen før vaflerne bages? De ser super gode ud, vil rigtig gerne lave dem til min mors fødselsdags brunch!