Kurv

Pizzadej

24 timer
4 stk

Sværhedsgrad

1

Fun facts

Annonce // Opskrift udviklet i samarbejde med Wilfa

Som ambassadør for Wilfa, har jeg fået lov til at lege med den nye Probaker køkkenmaskine. Og for at teste den af på allerbedste vis, har jeg selvfølgelig lavet en opskrift på en fantastisk pizzadej, som du også kan lykkes med derhjemme. Normalt lader jeg altid min pizzadej hæve i 48 timer, minimum, men hvis du har lidt småtravlt og gerne vil lave en dej lidt hurtigere, uden at gå på kompromis med smagen, så læs opskriften herunder!

Noget af det fede ved den her maskine, er ikke bare at den er flot og elegant i sit design, men at både skålen og dejkrogen roterer samtidigt, som giver et dobbeltvirkende æltesystem, som er mere effektivt, særligt når man ælter en pizzadej. Skålen har en størrelse på 7L og med en dejkapacitet på 5kg. Så du kan bare gange opskriften op alt efter antallet af deje du vil lave.

Opskriften herunder giver dig 4 pizzadeje á 250g.

Du skal bruge

600 g Tipo 00 hvedemel (Helst en italiensk Tipo 00 mel)

415 g vand

14 g salt

Frisk gær på størrelse med en ært (eller 1/3 tsk. tørgær)

Sådan gør du

Bland vand og gær op i din røreskål. Tilsæt al hvedemelet, og lad dejen ælte på medium hastighed i 5-6 minutter. Tilsæt salt, skru en anelse op for hastigheden og ælt videre i 5-6 minutter. Lad dejen hvile i røreskålen i 20-25 minutter. Fold dejen ud på dit bord, og spænd den op til en glat og rund kugle. Læg dejen i en lufttæt beholder og lad den stå fremme og hæve ved stuetemperatur i 5-6 timer. Læg nu dejen på køl natten over, stadig i den lufttætte beholder. Dagen efter tages dejen ud af køleren, 3-4 timer før du vil bage dine pizzaer. Del dejen i 4 lige store kugler, á ca. 250 g, og spænd den op til en glat og rund kugle, og lad dem hæve fremme v. stuetemperatur, i den lufttætte beholder i ca.  3-4 timer. Din pizzadej er nu klar til at blive bagt til en pizza!

Pizzadejen ”åbnes op” i godt med durummel og toppes med tomatsauce, ost og dine yndlingstoppings. Hvis ikke du har en pizzaovn, der kan blive 400 grader eller varmere, så er alternativet at du bager i en almindelig ovn sat på max varme. (250-300 grader). Hvis du har et bagestål eller en bagesten, sættes den ind i bunden af oven på en rist, og ovnen sættes på grillfunktion. Lad ovnen varme op i minimum 20-25 minutter, før du bager din pizza.

Måske du også vil kunne lide ...

Jeg skaber fortryllende

Events og kurser

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

19 comments

  1. Altså man tager dem ud 3-4 timer før fra køl, deler dem i 4 og lader dem hæve de 3-4 timer ved stuetemperatur inden de skal formes, fyldes og bages ?

    1. Yes netop! 🙂

  2. Kan man fryse dejen ned? 😊
    Og hvis ja, skal den hæve efter optøning igen?

    1. De kan du sagtens! Jeg ville forme dem til boller, og fryse dem i lukkede plasticposer eller i en bøtte. De skal helst ikke ligge for tæt på hinanden. Så tager du dem ud – nok en 5-8 timer før de skal bages med. For ja, hvis ikke de har hævet før frysning, så skal de hæve efter optøning. Tommelfingerregel, er at dejkuglerne skal hæve minimum 50% fra da du formede dem 🙂 så er de klar.

  3. Janne Møller Krejberg

    Hvad så hvis dejen ikke bobler under hævning i køleskab i 3 dage ?
    Hilsen Janne

    1. Det betyder ikke noget 🙂 den behøver ikke boble!

  4. Hej Jon
    Kan noget af dejen sættes på køl igen, efter den har stået ved stuetemperatur, og bruges dagen efter? 🙂

    1. Ja det kan den godt – særligt hvis du bruger den røde Caputo mel (lungo lecitsione) den kan holde sig længere end de fleste. Så kan du bare samle dejen til er klump igen, lægge på køl, og bruge dagen efter. Np

  5. Hej Jon
    Lige et par spørgsmål til din pizza dej. Hvad hvis man ikke har mulighed for at lade dejen stå ude og hæve 5-6 timer inden den sætte på køl er der noget andet man kan gøre?

    Når man tager dejen ud af køleskabet dagen efter skal den så stå ude 3-4 timer inden man deler dem og så lader dem hæve 3-4 timer igen eller deler man dejen med det samme den kommer ud af køleskabet?

    1. Hej Stine. Tja jo varmere der er i rummet, jo hurtigere går det. Men nej, beklager. Ingen genveje. Du kan prøve dig frem og lade den stå i kortere tid og se om du kan åbne den op alligevel. Ellers prøv at Google pizzadej med “poolish” dej. Den skulle eftersigende kunne åbnes op direkte fra køl!

      Spg 2: du skal ta dejen ud, bolle den op, og lade dem stå i 3-4 timer totalt

  6. Hej Jon, hvor længe skal pizzaerne bages i ovnen? Det synes jeg ikke jeg kan se i opskriften.

    1. Det finder du ud af, ved at kigger ind i ovnen 😀 Bagetid bestemmer du jo selv. Men hvis dejen er hvid og bleg, så er den ikke færdig 😉 Når osten er smeltet og brødet er lysebrunt og bagt vil jeg mene. Det tager alt mellem 6-10 minutter afhængig af ovn 🙂

    2. Og hvis du mener i en pizzaovn, så er det 70-100 sekunder afhængig af temperatur

  7. Hvis jeg vil fryse dejen. Så skal den så bare røres sammen som du skriver, bolled op som du skriver og så i fryseren eller skal den hæve lidt inden den fryses?

    Tanken er at tage den ud af fryseren aftenen før og komme den i køleskabet og er par timer før brug stille den ud på bordet.

    1. Jon Daniel Edlund

      Det lyder som en god plan. Nej den behøver ikke hæve inden den fryses 🙂

  8. Jesper Kirkegaard Hansen

    Jeg syntes virkelig at dejen er klisteret. Kan man bare fylde mel i indtil den ikke er klisteret længere? Kan det være fordi jeg køre for hurtigt på min rørmaskiene? Hvad kan problemet være…?

    1. Jon Daniel Edlund

      Hej Jesper.

      Dejen kan godt virke klistret ja, så hvis den er for svær for dig at arbejde med, kan du godt hælde 5-10% mere mel i. Det er ikke noget jeg vil anbefale – men selvfølgelig kan du det!

      Men… JA! det kan også være fordi du kører den for hurtigt på røremaskinen. Og hvis maskinen bliver meget varm, ælter for længe kan det ødelægge gluten i dejen og den vil virke klistret og ikke glat og elastisk.

      Prøv at bruge iskold vand, og ælt i max 12-14 minutter v. mellem hastighed 🙂 OG vigtigt at dejen får lov til at hvile efter æltetiden 🙂 håber det hjælper. Ellers må du med på et pizzabagekursus en dag 😉

  9. Lars plovmann

    Hejsa

    Skal absolut afprøves. Har prøvet en del forskellige opskrifter fra bla. ” Pizzaapp” men det bliver mere napolitanske, altså bløde med bløde skorper. Hvad gør den forskel på dejen der får den fra blød til sprød ?
    Har cozze 17 ovn.

    Et sted skriver du 48 timer på køl, her et døgn, men med samme mængde gær, mener du det er ligemeget ?

    Venlig hilsen Lars

    1. Jon Daniel Edlund

      Hej Lars!

      Ja når man laver en pizzadej med så høj vand % og bager den ved over 430 grader, så får man en napolitansk pizza. Hvis du gerne vil have en sprødere og tørere pizza, skal du have mere mel i. Jeg vil anbefale 55-60% mel ift. vand – og så bag ved lavere temperaturer. Prøv at bag ved 350-375 grader. Så tager det 2-4 minutter at bage pizzaen, men den vil blive en del sprødere 🙂

      Nej du behøver ik justere mængden af gær 🙂 1/2 tsk tørgær er fint til dejen, uanset om den modner i 24 eller 48 timer 🙂 Gærcellerne er inaktive på køl. Hvis du laver en stuetempereret dej, hvor gærcellerne lever, hæver og trives, SÅ skal du ændre på mængden af gær. Men koldhævning er blot en modning af dejning. gærcellerne er inaktive på køl. Derfor er mængderne ikke så vigtigt at justere på.

      vh

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld nyhedsbrev

... og få 10% rabat på din næste ordre* 🍕

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og bliv en del af mit italienske univers!
Få eksklusive opdateringer om de nyeste opskrifter, tilbud på vores lækre produkter og vær blandt de første til at modtage information om mine nylancerede pizzakurser.
Tak for at være en del af Jons Madklub-familien!

Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Jon’s Madklub. Herunder info omkring nye kursusdatoer, nye produkter og andet lækkert pizzaindhold. Vi respekterer dit privatliv og sender kun relevant indhold.
* Rabatten er gyldig på udvalgte produkter (omfatter ikke pizzaovn, kurser, gavekort og pizzakit