Pizza m. kartoffel, kylling og philadelphia-trøffel creme
Sværhedsgrad
Fun facts
Annonce // Opskriften er udviklet i samarbejde med Happy Chicken, Kornkammeret og Philadelphia
Det er ikke nogen hemmelighed, at pizza er én af de ting jeg spiser allermest. Og noget af det bedste ved pizza er, at man kan lave så uendeligt mange forskellige slags. Og her har jeg simpelthen leget med en “pizza bianco”, en hvid pizza uden tomatsauce, som altså er smurt med lækker philadelphia med trøffel, og toppet med med kartoffel, kylling. Og den kan toppes med endnu flere grøntsager, såsom tomat og evt. svampe og krydderurter hvis du har. Kun fantasien sætter grænser. Prøv opskriften herunder!
Du skal bruge
Til 3-4 pizzaer:
Pizzadej
375g Kornkammeret øko hvedemel
75g Kornkammeret øko ølandshvedemel
275g vand
1g gær (på størrelse med en ært)
10g salt
1 tsk honning
Topping
Mozzarellaost
Kartoffel
Kylling (færdige stykker fra frost)
Frisk rosmarin
Philadelphia m. trøffel
Olivenolie
Havsalt
Sådan gør du
Start med at opløse gær og honning i dit vand i en stor skål. Tilsæt al melet i skålen og rør det grundigt sammen, så alt blevet bliver fugtet. Ælt dejen i hånden eller på røremaskine i ca. 10 minutter. Efter nogle minutter, tilsættes saltet og dejen æltes videre i 2 minutter. Lad dejen hvile i 15 minutter. Fold dejen ud på dit køkkenbord, og stram den op til en kugle, så den er helt glat, blank og elastisk og overfladen på dejen spændes. Nu skal dejen lægges i en lufttæt beholder og lægges på køl i 24 timer. Alternativt kan den også hæve v. stuetemperatur i 6-8 timer.
2-3 timer før dejen skal bruges, tager du den ud af køleskabet (eller direkte fra køkkenbordet) og deler den i portioner a ca 250-270g. Spænd dej-kuglerne op til runde kugler, enten i hånden eller ved hjælp af en dejskraber på et rent arbejdsbord. Brug evt. lidt olie på fingrene, så dejen ikke klistrer. Lad kuglerne ligge fremme og hvile i ca. 2 timer i en lufttæt beholder, før de skal bruges.
Riv mozzarella osten i små stykker, og læg den i en si så den afgiver lidt af sin væske og ”drypper” af, så den ikke er for våd, når den skal ovenpå pizzaen.
Vask kartoflerne, og skær dem i tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Læg dem i en skål, og drys med 1 tsk salt og masser dem grundigt ind i salten. Lad stå og trække i 10 minutter, og pres derefter så meget væde ud af kartoflerne som muligt.
Tænd ovnen på max varme (gerne ca. 300 grader) og opvarm din bageplade, eller bagestål nederst i ovnen i 20-30 minutter, før pizzaen bages. Når pizzaen kommer ind, sættes ovnen på ”grill” varme, så den får godt med ovenvarme.
Når dejen er klar, skal den strækkes ud til en rund pizza. Brug godt med mel på arbejdsbordet, og tryk forsigtigt al luften fra midten og ud i siderne, og pas på med at klemme i kanten. Stræk i dejen og form den til en rund pizza. Dæk bunden med en smule philadelphia med trøffel, mozzarellaost, tynde skiver kartoffel, kylling og frisk rosmarin. Nu skal pizzaen ind i ovne og bages i 2-3 minutter, eller til den er flot bagt i skorpen. Top med små ”dutter” af philadelphia med trøffel, lidt olivenolie og frisk havsalt. Servér!
Måske du også vil kunne lide ...
Philadelphia julecookies m. hvid chokolade og Amarena kirsebær
Jeg skaber fortryllende
Events og kurser
Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.
4 comments
Skal pizza ind i bunden af ovnen på grill varme? Eller mangler der et par trin?
Ja – den skal ind i ovnen på et bagestål, max varme i bunden af ovnen på grill!
Hvis du læser hele opskriften, så står det også beskrevet 🙂
Skal kartoflerne ikke stå i vand? Skal de bare drænes?
Ja – de skal rives fint, saltes og stå og trække. Så presser du væden ud af dem 🙂 Så nej de behøver ikke stå i koldt vand.