Cremet citronpasta m. parmesan og basilikum
Sværhedsgrad
Fun facts
Annonce // Opskriften er udviklet i samarbejde med Kenwood
Du skal bruge
Til frisklavet fettucine pasta til 2 pers.
200g tipo 00 hvedemel
2 store æg
evt. et par dråber vand
1 skalotteløg, finthakket
1 lille hvidløg, fintsnittet
1 dl hvidvin
Skal og saft fra 2 hele øko citroner
Et godt skvæt fløde
En stor håndfuld friskrevet parmesan ost
Salt og peber
Lidt kogevand fra pastaen
Frisk basilikum
Sådan gør du
Hæld melet op i din røreskål, og slå æggene direkte ud heri. På din røremaskine, fastgøres K-spaden, til at røre dejen sammen. Lad maskinen gøre arbejdet til at samle dejen, og når dejen er samlet, skal den blot æltes videre i et minuts tid. Dejen skal virke glat og elastisk, og en lille smule fugtig. Hvis den virker meget hård og tør, tilsæt et par dråber vand. Hvis den virker meget våd, tilsæt en smule mere mel. Pak dejen ind, og lad den hvile på køl i minimum 30 minutter.
Ta’ dejen ud, del den i 2 aflange stykke og kør den igennem din pastaruller. Start med at sætte hovedet på ”0”, og kør dejen igennem. Drys med lidt mel, så dejen ikke klistrer, og juster tykkelsen til ”2”. Drys med lidt mel, og kør dejen igennem på ”4”. Drys med mere mel, og kør dejen en sidste gang på ”6”.
Nu skal du skifte fra pastarulle til ”fettucine” hovedet, og køre dinepastaplader igennem en sidste gang. Din pasta er nu klar.
Hak skalotteløg og hvidløg fint. Svits på en pande v. middelvarme med en lille smule olivenolie, til løgene er blevet møre. Tilsæt hvidvin, citronskal- og saft og lad det koge ind i 4-5 minutter. Tilsæt fløde og parmesanost, og lad det koge videre i 2 minutter. Smag til med salt og peber.
Kog pastaen til den er al dente, og gem noget af vandet. Hæld pastaen op på panden og vendt den rundt i saucen. Justér konsistensen med noget af kogevandet, og smag til. Anret med friskrevet basilikum og friskrevet parmesan. Bon appetit!
Måske du også vil kunne lide ...
Philadelphia julecookies m. hvid chokolade og Amarena kirsebær
Jeg skaber fortryllende
Events og kurser
Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.