Spaghetti i tomatsauce m. Plantbased balls

30-45 min
2 personer

Sværhedsgrad

Facebook
Twitter
Email
Print

Du skal bruge

1 pakke Plant-based balls fra Hälsans Kök

Ca. 80g tørret (eller frisk) spaghetti pr person

Olivenolie

2 små løg

2-3 fed hvidløg

Lidt tørret chili (valgfrit)

2 dåser tomat

2 spsk tomatpuré

1 tsk tørret basilikum

1 tsk tørret oregano

1 tsk bouillon

1 tsk sukker

Lidt salt og peber

 

Topping:
Friskrevet parmesan ost og frisk basilikum

Fun facts

Annonce // Opskrift udviklet i samarbejde med Hälsans Kök

 

Elsker du ikke også at lave lækre og nemme pastaretter? Det gør jeg i hvertfald! Og min yndlingspasta er helt klart spaghetti! Og nu får du her en opskrift på en super lækker pastaret, som endda er plantebaseret – den er nemlig lavet med de lækre Plant-based balls fra Hälsans Kök. Opskriften står herunder:

Sådan gør du

Opvarm en smule olivenolie i en gryde v. middelhøj varme. Hak løg og hvidløg fint og steg det i gryden i et par minutter, til løgene er lyse og gennemsigtige. Tilsæt også lidt tørret eller frisk chili hvis du har lyst.

Skru højt op for varmen, og tilsæt tomatpuré og rist det i gryden i 7-8 minutter, til det begynder at karamellisere og dufte dejligt. Tilsæt nu dåsetomat sammen med alle krydderierne og lad retten simre i 10-15 minutter. Smag til med salt og peber.

Tilsæt nu Plant-based balls til gryden, de kan både tilsættes enten optøede eller direkte fra frost. Lad nu retten stå og simre i 10-15 minutter yderligere.

Kog din spaghetti i en gryde med letsaltet vand, til de er al dente, og hæld vandet fra. Hæld al spaghettien op i gryden, bland det hele godt rundt, så spaghettien får smag af al tomatsaucen. Du kan selvfølgelig også servere det hver for sig, med saucen oven på. Det er op til dig 🙂

 

Server med friskrevet parmesan og frisk basilikum. Velbekomme!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.