Doughnuts m. Chokoladecreme

4 timer ca.
14-16 stk

Sværhedsgrad

3

Fun facts

Du skal bruge

Doughnut-dejen

20g gær

75 ml sødmælk

75 ml vand

75g sukker

1 tsk salt

625g-650g hvedemel

4 hele æg

120g smør (stuetempereret)

Lidt revet citronskal

Solsikkeolie (til at friturestege i)

Til chokoladecremen

500 ml sødmælk

90g sukker

4 æggeblommer

60g hvedemel

125g mørk chokolade

2 spsk kakaopulver

3 dl fløde

Sådan gør du

Doughnut-dejen

Start med at opløse gæren i vand og mælk. Tilsæt alle de resterende ingredienser, undtagen smørret, og ælt dejen ved lav hastighed i 10-15 minutter. Når dejen ser glat og blank ud, tilsættes smørret i små tern, mens dejen ælter videre v middel hastighed i 5-6 minutter yderligere. Dejen skal være en lille smule klistret, glat, blank og smidig. Hvis ikke den er det, tilsæt da en smule mere hvedemel og ælt lidt videre. Du kan nu gøre 2 ting:

  1. For mest mulig smag og bedre holdbarhed, pakkes dejen ind i en skål med husholdningsfilm, og sættes på køl natten over, hvorefter du triller kugler af dejen à ca. 65 g pr bolle
  2. Hvis du ikke gider vente, kan du lade dejen hæve med det samme ved stuetemperatur i 1,5-2 timer (tildækket) og derefter slå luften ud af dejen, og trille kugler af den à ca. 65 g pr bolle.

Når du har trillet dejen til små runde boller, placeres de på en bageplade, som er let drysset med mel i bunden, for at dejen ikke klistrer. De skal nu efterhæve tildækket til næsten dobbelt størrelse (ca. 2 timer).

Lav cremen imens.

Opvarm mælk og sukker i en gryde, til det begynder at dampe og ryge en smule. I en seperat skål piskes æggeblommer sammen med hvedemel. Hæld nu langsomt mælken op til æggeblommerne, mens der piskes. Hæld nu hele blandingen tilbage i gryden, tilsæt kakaopulver og kog den op, mens du pisker konstant. Din creme vil lige så stille begynde at tykne, og skal gerne op og koge i minimum 2 minutter, mens du fortsat pisker. Når cremen har kogt, tilsættes mørk chokolade og vendes rundt, til det er opløst og blandet sammen. Sæt nu cremen på køl, tildækket med husholdningsfilm (1-2 timer) og pisk fløden til letpisket flødeskum, og pisk det sammen med cremen, før den hældes i en sprøjtepose og lægges på køl, indtil dine doughnuts er klar til at blive fyldt!

Når bollerne er færdige med at hæve, varmes olien op i en stor gryde. 1-2 liter olie burde være rigeligt. Olien skal varmes op til ca. 175 grader, før bollerne placeres forsigtigt ned i den varme olie. De skal tilberedes i 1-2 minutter på hver side, til de får en flot gyldenbrun farve. Vendes 1 gang. Umiddelbart efter de kommer op af frituren, skal de vendes direkte i en skål med sukker. Når de er afkølet helt, kan de fyldes med cremen.

Smager bedst sammen dag som de laves!

Måske du også vil kunne lide ...

Jeg skaber fortryllende

Events og kurser

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld nyhedsbrev

... og få 10% rabat på din næste ordre* 🍕

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og bliv en del af mit italienske univers!
Få eksklusive opdateringer om de nyeste opskrifter, tilbud på vores lækre produkter og vær blandt de første til at modtage information om mine nylancerede pizzakurser.
Tak for at være en del af Jons Madklub-familien!

Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Jon’s Madklub. Herunder info omkring nye kursusdatoer, nye produkter og andet lækkert pizzaindhold. Vi respekterer dit privatliv og sender kun relevant indhold.
* Rabatten er gyldig på udvalgte produkter (omfatter ikke pizzaovn, kurser, gavekort og pizzakit