Koldskålscheesecake

3-4 timer
12-14 personer

Sværhedsgrad

Facebook
Twitter
Email
Print

Du skal bruge

Bund

300g kammerjunkere

130g smør

 

Fyld

800g philadelphia flødeost

200g flormelis

1 hel vaniljestang

2 tsk vaniljeessens, vaniljesukker eller vaniljepasta

Skal og saft fra 0,5-1 hel øko citron

6 dl koldskål (færdiglavet eller hjemmelavet)

3 dl fløde

6 blade husblas

 

Evt. friske jordbær, ekstra kammerjunkere og ekstra koldskål!

Fun facts

Koldskål i en cheesecake, og så serveret med koldskål, jordbær og kammerjunkere? Hallo. Hvor nice er det ikke lige!

Opskriften giver én stor kage på ca. 24-26 cm i diameter.

Kagen kan med fordel laves dagen før – og sættes på køl natten over. Men 1,5-2 timer i fryseren efterfulgt af 1 time på køl – så er den også helt perfekt!

 

Servér evt. med kammerjunkere, jordbær og ekstra koldskål udover. Det er nice 😉

Sådan gør du

OBS: 2 gode tips før du går igang:

  1. Brug stuetemperede råvarer – dvs. philadelphia, fløde og koldskål skal helst ikke komme DIREKTE fra køleren når du går i gang. Dette er for at undgå at husblassens klumper – hvis man hælder varm husblas op i en meget kold masse, så kan det risikere at klumpe!
  2. Det første du skal bruge er en metalring eller en springform på ca. 24-26 cm i diameter. Begge forme skal beklædes med bagepapir i bunden, og hvis du bruger en springform, skal du også beklæde siderne med bagepapir så kagen kan slippe.Her er det en fordel at smøre siderne med lidt fedtstof, så bagepapiret bliver siddende 🙂 Kageplast er selvfølgelig også oplagt 🙂 Hvis du bruger en metalring, kan du forsigtigt “smelte” kagen fri af formen, når den er færdig, ved at varme metalringen forsigtigt op med en gasbrænder så kagen slipper. På den måde får du også en super skarp og flot kant!

Og nu…. til selve kagen!

Start med at tænde din ovn på 200 grader alm ovn. Smelt herefter smørret i en gryde eller mikroovn, og knus eller blend dine kammerjunkere helt. Bland smør og knuste kammerjunkere sammen i en skål, og fordel det i kageformen, som er beklædt med bagepapir i bunden. Tryk kammerjunke-blandingen grundigt ned og rundt i formen og mas det godt sammen. Bag det i ovnen i 7-8 minutter til det virker let bagt og får lidt farve. På denne måde får du en lidt sprødere kiksebund! Afkøl og lav fyldet imens.

Skrab kornene fra vaniljestangen ud og pisk det sammen med philadelphia flødeost, flormelis, citronskal, citronsaft og evt. vaniljeessens/sukker i en skål, til det hele er blandet godt. Tilsæt koldskålen og pisk det sammen til det lige er blandet rundt og frit for klumper. Smag på det – smager det nok af vanilje? Nok af citron? Ellers tilsæt lidt mere 🙂

Læg husblas i blød i kold vand i ca 5-10 minutter og opvarm 1 dl af fløden til lige under kogepunktet. Vrid husblasen fri for vand, og opløs det i den varm fløde. Hæld den varme fløde op i en lille skål, og lad den stå og køle lidt ned i 10-15 minutter. Pisk de resterende 2 dl fløde til letpisket flødeskum og stil til side.

Når fløde-husblasblanding er afkølet til stuetemperatur, tilsættes den til flødeoste/koldskålsblandingen og det hele vendes godt sammen med et piskeris. Vend nu flødeskummen i blandingen med en dejskraber og fordel hele herligheden i formen ud over din afkølede kiksebund, (som er beklædt med kageplast eller bagepapir i siderne, hvis du bruger en springform). Brug evt. en lille spatel, til at trykke ostemassen godt ud i formen, og glatte selve overfladen på cheesecaken. Lad den sætte sig på køl i minimum 3-4 timer, eller evt. 1,5-2 timer på frys og så en times tid i køleren.

Den er også rigtig god efter en nat på køl – og kan spise i op til 4-5 dage. Opbevares på køl – men kan også fryses 🙂

 

Servér evt med friske jordbær, ekstra kammerjunkere og ekstra koldskål ovenpå 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.