Koldhævede surdejsboller

12-14 timer
5-8 boller

Sværhedsgrad

2

Fun facts

Annonce // opskrift udviklet i Samarbejde med Electrolux

Friskbagte, koldhævede surdejsboller bagt i dampovn fra Electrolux. Én af de bedste måder at starte sine morgener på! Bollerne er selvfølgelig koldhævede i mit køleskab fra Electrolux, som med dens TwinTech teknologi holder bedre på fødevarernes fugt og friskhed. Den kølige luft
cirkulerer rundt i ALLE hjørner, gennem forskellige ventiler så der er lige køligt overalt! Det er nemlig vigtigt, at brød får lov til at hæve ved den helt rigtige temperatur.

Brødet er bagt i min nye indbyggede 900 SteamPro ovn. Ovnens ”steamify” funktion sætter selv det rigtige dampniveau ift. bagetemperaturen, som er en kæmpe hjælp når man vil lykkedes med at bage ordentligt brød. Damp er nemlig enormt vigtigt, særligt når man bager brød. Det giver brødets
skorpe lov til at udvikle sig, så den bliver tynd og sprød. Og samtidigt får krummen lov til at udvikle sig langt bedre end ved en almindelig ovn!

Opskriften på surdejsbollerne finder du herunder!

Du skal bruge

500 g hvedemel (tipo 00) (Obs hvis du gerne vil have lidt grovere boller, kan du
sagtens erstatte 100g hvedemel med en grovere meltype)
100 g aktiv surdej
375 g vand
12 g salt

Sådan gør du

Start med at blande alle ingredienserne sammen i din røreskål og ælt det på din røremaskine i ca. 10-12 minutter. Tilsæt salt og ælt videre i 2-3 minutter. Lad dejen stå og hvile i 5-10 minutter. OBS: Hvis ikke du har en røremaskine – så skal du gøre sådan her: Bland mel, vand og surdej sammen og lad det stå til “autolyse” i ca. 60 minutter. Det er en æltefri metode, som gør at dejen danner sig et stærkt glutennetværk, uden at
blive æltet. Derefter tilsætter du det fine salt, og ælter det ind i dejen ved hjælp af håndkraft. Lad dejen stå og hvile i 5-10 minutter.
Find en passende bøtte eller skål, og smør den let på indersiden med en smule smagsneutral olie. Hæld dejen forsigtigt op i bøtten. Hæld lidt vand på fingrene, så du kan gribe fat i dejen uden at den klistrer. Dejen skal nu løftes op, og foldes ind under sig selv. (Se evt. hvordan under mine højdepunkter på min profil under “Surdejsboller”) Dette skal du gøre 4-5 gange, så overfladen af dejen bliver spændt op i overfladen, og lad så dejen stå tildækket med et fugtigt viskestykke i ca. 30-45 minutter. Denne proces gentager du 3-4 gange. Det tager lige et par timer!

Dæk skålen med dit fugtige viskestykke, eller luk bøtten hvis det er et lufttæt låg, og stil dejen på køl til dagen efter. Den skal koldhæve i minimum 8-10 timer. Dagen efter tænder du din dampovn på max grader (den kan max. blive 230 grader) og smider en bagerist ind med et bagestål ovenpå. Du kan også bruge en alm. bageplade – men bagestålet er klart at anbefale. Lad ovnen varme op i minimum 30 minutter, så bagestålet eller bagepladen er godt varmet igennem. Det er vigtigt for at bollerne kan hæve ordentligt når du bager dem! Hvis ikke du bager med damp, så når skorpen at blive bagt på bollerne, før de hæver nok. Så damp er vigtigt. Ta’ dejen ud af køleskabet, og drys lidt mel på dit bord. Fold dejen forsigtigt ud på bordpladen, og når halvdelen af dejen har forladt skålen, bruger du skålen til at folde den sidste halvdel af dejen, ind over sig selv. Brug en dejspatel eller et andet skarpt værktøj, til at “hakke” boller ud af dejen. Drys evt. lidt mel udover dejen og på din spatel, så dejen ikke klistrer fast. Du skulle gerne kunne lave minimum 5-6  boller ud af dejen, afhængig af hvor store du laver dem. Løft bollerne ovenpå en plade med et stykke bagepapir på – og husk at sørge for, at du bruger en plade, som gør at du nemt kan skubbe bollerne ind på bagestålet inde i ovnen! Bag bollerne i ca. 12-14 minutter, til du kan se de har hævet og gerne har “revnet” lidt nogle steder. Når de lige præcis begynder at få lidt lysebrun farve, skrues ned på 200 grader. Slå evt. dampfunktionen fra! Den er nemlig kun særligt vigtigt, i den første del af bagningen. De sidste par minutter må de gerne bage uden damp, da det er med til at bollerne blive sprøde! Bag bollerne i yderligere 7-8 minutter eller til de har fået en passende brun-bagt farve. Det er en smagssag 🙂 Afkøl de bagte boller på en rist. Server med smør!

Jeg skaber fortryllende

Events og kurser

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld nyhedsbrev

... og få 10% rabat på din næste ordre* 🍕

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og bliv en del af mit italienske univers!
Få eksklusive opdateringer om de nyeste opskrifter, tilbud på vores lækre produkter og vær blandt de første til at modtage information om mine nylancerede pizzakurser.
Tak for at være en del af Jons Madklub-familien!

Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Jon’s Madklub. Herunder info omkring nye kursusdatoer, nye produkter og andet lækkert pizzaindhold. Vi respekterer dit privatliv og sender kun relevant indhold.
* Rabatten er gyldig på udvalgte produkter (omfatter ikke pizzaovn, kurser, gavekort og pizzakit