Påske cheesecake m. citron og vanilje
Sværhedsgrad
Fun facts
Du skal bruge
Citron creme
100g sukker
100ml citronsaft + citronskallen (ca. 2 citroner)
100g æg (2 hele æg)
1 blad husblas
1,5 dl fløde
Kiksebund
250g kiks (digestive, oreo, bastogne)
75g mandler el. andre nødder
130g smeltet smør
Ostefyld
800g Philadelphia ost
200g flormelis
3 tsk vaniljesukker el. 2 tsk vaniljessens
2 dl cremefraiche eller en fed youghurt (18 %)
3 dl fløde
6 blade husblas
skal og saft fra 1 hel citron
Pynt:
Friske mynteblade
Mini-chokolade påskeæg
Citroner i skiver
Sådan gør du
Til 1 stor cheesecake ca. 22-26 cm i dm
Pisk sukker, citronsaft, citronskal og æg sammen i en gryde, og opvarm det langsomt mens der røres konstant (vigtigt!) Lad det gerne koge igennem i 2 minutter, mens der fortsat røres. Når cremen er kogt tyk, stilles den til side. Udblød husblassen i vand, og opløs husblas i cremen. Stil cremen tildækket på køl eller frys, mens kagen laves. Når cremen er afkølet til stuetemperatur, piskes fløden til flødeskum, og citroncremen vendes heri. Cremen skal fordeles ovenpå kagen til sidst.
Smelt smør i en gryde eller mikroovn. Blend kiks og nødder sammen i en foodprocesser, og tilsæt det smeltede smør. Blend videre til det er blandet helt sammen. Pres kiksemassen ud i en springform beklædt med bagepapir i bunden og kageplast i siderne. NB: Kageplasten er med til at give en flot skarp kant til kagen, og får den til at ligne en million!
Udblød husblas i kold vand i ca. 10 minutter. Opvarm 1 dl fløde i en lille gryde, og opløs husblassen heri. Afkøl til stuetemperatur.
Samtidigt piskes philadelphia flødeost, cremefraiche, flormelis, citronskal, citronsaft og vaniljesukker sammen i en skål, til det hele er blandet godt. Pisk de resterende 2 dl fløde til letpisket flødeskum og stil til side.
Tilsæt den afkølede fløde-husblasblanding til flødeosteblandingen, og vend det hele godt sammen med et piskeris. Vend nu flødeskummen i blandingen med en dejskraber, og fordel hele herligheden i formen ud over din afkølede kiksebund, som er beklædt med kageplast i siderne. Brug evt. en lille spatel, til at trykke ostemassen godt ud i formen, ogglatte selve overfladen på cheesecaken. Lad den sætte sig på køl i minimum 2-3 timer, eller evt.i fryseren i 45 minutter.
Når kagen har sat sig, fordeles den afkølede citroncreme (som er vendt med flødeskum) oven på kagen. Du kan vælge at bruge en tyl og en sprøjtepose, og sprøjte et flot mønster, eller du kan blot bruge en ske og lave en slags “rede” af cremen.
Pynt slutteligt med påskeæg, frugt, citronskiver eller friske mynteblade.
Den kan holde sig på køl i 4-5 dage.
Jeg skaber fortryllende
Events og kurser
Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.