Kurv

Flæskestegssandwich

2,5 time
ca. 4 personer

Sværhedsgrad

2

Fun facts

Saftig flæskesteg med sprøde svær, hjemmelavet rødkål, lyn-syltede agurker, frisk æble og en lækker fed/skarp dressing. Min sandwich er stærkt inspireret af Claus Meyers flæskestegssandwich – jeg fik den på en festival engang, og det var simpelthen den lækreste flæskestegssandwich nogensinde, fordi den smagte røv godt, og man var ikke totalt smadret og klam-mæt bagefter. Man havde det stadig godt! Og sådan får du det også af at spise den her 😉

Du kan bruge lige det brød du gerne vil! Jeg har bagt nogle ciabatta/pizzabrød som jeg fyldte i. Men du kan også bruge burgerboller, surdejsboller eller lignende.

Du skal bruge

Brødene er bagt ud fra min pizzadej opskrift og er bare formet som aflange ciabatta brød, før de bages (ca. 200g dej pr. brød)(Find opskriften her på min hjemmeside)

Flæskesteg

1 stk økologisk flæskesteg a 1-1,2 kg

Groft salt

8-10 Laurbærblade

 

Rødkål

1 lille rødkål

saften fra 2 appelsiner

1,5 dl rød saft (ribena, ufortyndet)

1,5 dl ribsgelé

1 dl æblecidereddike

2 stk kanelstænger

2 stk stjerneanis

1 tsk stødt nelliker (5-6 hele kan også bruges)

lidt salt

 

Lynsyltet agurk

1 hel agurk

1 spsk salt

1 dl alm lagereddike

1 dl vand

0,75 dl sukker

 

Dressing

3 spsk fed græsk youghurt (10%)

2-3 spsk god mayo

2 tsk god sennep (Dijon eller en grov udgave)

1 tsk honning

et par dråber citronsaft

salt og peber

Sådan gør du

Rødkål

Start med at forberede din rødkål. Snit kålen fint (eller groft) og læg den i en stor gryde. Hæld appelsinsaft, ribena saft, ribsgele, æblecidereddike, salt og krydderier op i gryden. Sæt det på middel-høj varme med låg på og lad kålen simre i 45-60 minutter til det er mørt. Rør i det undervejs, og smag evt til.

 

Flæskesteg

Lav flæskestegen imens. Start med at “ridse” sværene, ved at skære forsigtigt igennem den – uden at skære helt ned til kødet. Måske er det gjort på forhånd, men det er en god idé at skære efter. Lav ca. 0,5-1 cm mellemrum mellem hvert stykke svær. Opvarm ovnen til 180 grader alm. ovn. Opvarm et fad i ovnen, som flæskestegen kan ligge i, og hæld lidt vand, salt og 2-3 laurbærblade heri. Der skal være vand nok til at sværene er dækket, når du lægger flæskestegen på hovedet heri. Når ovnen og fadet er varmt, skal flæskestegen ned i fadet, med sværene dækket af vandet. Lad den stege i ca. 15 minutter. Ta’ stegen ud, og afkøl en smule på et skærebræt. Masser og gnub nu grundigt hele svær-siden ind i groft salt, og kom godt ned i mellem alle sværene. Du skal bruge meget salt. Læg et par laurbærblade ned i mellem nogle af sværene (6-8 stykker) og læg stegen på en rist, med et fast under (til at opsamle saften) og steg den nu i ovnen i ca. 60-65 minutter på samme temperatur. De sidste 10-15 minutter af stegningen, kan du sætte ovnen på 230 grader og på grill funktion for at give et ordentlig skud varme til sværene – på den måde bliver de sprøde! Men husk. Ovn og stegetid varierer – måske skal den have mindre, måske mere. Bare hold øje – og kig på din flæskesteg! Ser den sprød ud? Føles den sprød? Så er den klar. Hold øje med temperaturen på kødet også – den er færdig omkring 65-66 grader. Ta’ den ud og hvil på et bræt i 15 minutter før du skærer den ud.

Lynsyltet agurk

Skær agurken i nogle chunky og tykke skiver (det kan jeg selv godt lide) og drys med 1 spsk salt. Gnid stykkerne forsigtigt ind i salten, og lad dem stå og trække i 10 minutter. Pres nu forsigtigt væden ud af agurkerne, uden at du moser dem. Opvarm din eddike, vand og sukker i en gryde til det lige begynder at småsimre. Hæld lagen over agurkerne, og lad dem trække i 15 minutter. Kan med fordel også laves dagen før og holder sig på køl i flere uger.

 

Dressing

Bland alle ingredienserne sammen og smag evt. til med lidt mere salt.

 

Fyld:

Friske skiver æble

 

Lun dine boller og smør begge sider af bollen med dressing. Fyld med rødkål, skiver af flæskesteg, lynsyltet agurk og friskskåret æbleskiver. Mmmh!

 

Måske du også vil kunne lide ...

Jeg skaber fortryllende

Events og kurser

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

4 comments

  1. Christina Thiesen

    Hejsa.
    Opskriften på dit pitabrød kan jeg ikke finde – og kan det bages i en almindelig ovn?
    Vh Christina

    1. Hej 🙂 det er min pizzadej opskrift som bare er bagt som et brød i stedet for med pizzatopping 🙂

  2. 1,5 rød saft? Er spsk eller dl? Og er det koncentreret eller opblandet?

    1. Jon Daniel Edlund

      1,5 DL – koncentreret rød saft 🙂 Ikke opblandet! 🙂 Jeg får lige rettet det til 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld nyhedsbrev

... og få 10% rabat på din næste ordre* 🍕

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og bliv en del af mit italienske univers!
Få eksklusive opdateringer om de nyeste opskrifter, tilbud på vores lækre produkter og vær blandt de første til at modtage information om mine nylancerede pizzakurser.
Tak for at være en del af Jons Madklub-familien!

Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Jon’s Madklub. Herunder info omkring nye kursusdatoer, nye produkter og andet lækkert pizzaindhold. Vi respekterer dit privatliv og sender kun relevant indhold.
* Rabatten er gyldig på udvalgte produkter (omfatter ikke pizzaovn, kurser, gavekort og pizzakit