Hjemmelavet is

1 time
4 pers

Sværhedsgrad

2

Fun facts

Annonce //  Opskriften er udviklet i samarbejde med Kenwood

Nem, lækker hjemmelavet is. Dét kan noget! Og smager bare endnu bedre, når man har lavet det selv. Og det bliver ikke nemmere, hvis man kører det på sin ismaskine-skål, som man kan anskaffe sig til sin Kenwood maskine! Eller på sin helt almindelige is-maskine. Det tager ingen tid, og her får du en enkel og lækker opskrift, på en cremet vaniljeis-base, som du kan tilføre hvilken som helst smag til! Jeg har lavet 2 udgaver, én med vanilje og saffran, og én med pistaciepraliné. Du kan vælge at gøre ligesom mig, eller lave din helt egen!

Du skal bruge

Vanilje is (base)

3 dl sødmælk

2 dl fløde

1 dl sukker

4 æggeblommer

1 hel vaniljestang eller 2 tsk vaniljepasta

 

For at lave brunost-is: Tilsæt 175g brunost til is-massen

For at lave saffran-is: Tilsæt 0,5g safran tråde

Pistacie-is

100g pistacekerner

160g sukker

0,5 dl smagsneutral olie

lille nip salt

4 æggeblommer

3 dl sødmælk

2 dl fløde

1 tsk vaniljepasta

Tilbehør til is:

Karamelliserede, flamberede bananer

3 hele bananer

80g smør

120g brun farinsukker

et lille nip salt

0,75 dl god mørk rom

Sådan gør du

Vanilje-is:
Skrab kornene ud af din vaniljestang, og skrab kornene fra hinanden med en lille smule af sukkeret. Hæld vaniljesukkeret og vaniljestangen op i en gryde sammen med sødmælk, fløde, sukker og æggeblommer og BRUNOST (for at lave den med brunost- eller SAFRAN for at lave safran-is). Varm massen langsomt op, mens du rører i den konstant til den begynder at tykne en lille smule. Når ismassen rammer ca. 85 grader, er den klar. Stil den på køl i 5-6 timer, eller gerne natten før den skal bruges, til massen er helt kold. Når den er klar, hældes den i din ismaskine (som har stået på frys natten over) og kører på din maskine, til du har en glat, lækker is. Isen kan spises direkte, eller sættes på frys i 1-2 timer. Så bliver den endnu bedre!

Pistacieis:

Hæld dine pistaciekerner, halvdelen af sukkeret, olie og salt op en din blender og kør til du har en glat nøddepasta. Hæld æggeblommer sødmælk, fløde, den anden halvdel af sukkeret og vaniljepasta op i en gryde og varm massen langsomt op, mens du rører i den konstant. Cremen skal gerne begynde at tykne en smule, og hold gerne øje med temperaturen. Når den er ca. 85-86 grader er den klar. Hæld nu langsomt den varme ismasse over din nøddepasta, langsomst mens du pisker det sammen for at undgå klumper. Du kan evt. stavblende den for at gøre den helt cremet. Sæt ismassen på køl i 5-6 timer, eller gerne natten før den skal bruges. Når massen er kold, hældes den i din ismaskine (som har stået på frys natten over) og kører på din maskine, til du har en glat, lækker is. Isen kan spises direkte, eller sættes på frys i 1-2 timer. Så bliver den endnu bedre!

Karamelliserede bananer:

Hæld smør, farinsukker og salt på en pande og skru op på medium/høj varme. Lad det langsomt simre og blive til en brun karamelsauce. Det tager ca. 10 minutter. I mens skrælles bananerne, og skæres over på langs, og igen på midten. Når karamellen bobler og er tyktflydende, placeres bananerne på panden, og steges i ca. 1-2 minutter på hver side, indtil de begynder at karamelliserer på begge sider. Skru godt op for varmen, og hæld rom op i panden. Sæt ild til, og flambér dine bananer, til ilden er gået ud. Servér direkte.

Anret din banansplit med is, karamelliserede bananer, ekstra karamelsauce og lidt hakkede nødder.

Måske du også vil kunne lide ...

Jeg skaber fortryllende

Events og kurser

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

Tilmeld nyhedsbrev

... og få 10% rabat på din næste ordre* 🍕

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og bliv en del af mit italienske univers!
Få eksklusive opdateringer om de nyeste opskrifter, tilbud på vores lækre produkter og vær blandt de første til at modtage information om mine nylancerede pizzakurser.
Tak for at være en del af Jons Madklub-familien!

Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Jon’s Madklub. Herunder info omkring nye kursusdatoer, nye produkter og andet lækkert pizzaindhold. Vi respekterer dit privatliv og sender kun relevant indhold.
* Rabatten er gyldig på udvalgte produkter (omfatter ikke pizzaovn, kurser, gavekort og pizzakit