Brunsviger
Sværhedsgrad
Fun facts
Du skal bruge
Dejen
400 ml mælk
40g gær (eller 25g gær og 80g surdej)
2 hele æg
1 lille tsk kardemomme (kan undlades)
100g sukker
1 god tsk salt
110g smør (stuetempereret)
800-825g hvedemel
Snask
275g smør
300g brun farin (du kan erstatte 100g brun farin med mørk muscovado sukker, for en mere intenst og lækker karamel-smag)
0,5 dl fløde
Et lille nip salt
Sådan gør du
Opløs gæren i mælken og tilsæt sukker, æg og kardemomme. Rør det godt rundt, og tilsæt al melet. Ælt dejen på maskine i ca. 10 eller i hånden hvis du ikke har en maskine, men det kan tage lidt længere tid. Dejen skal virke glat, blank og elastisk. Tilsæt salt og blød smør, og ælt videre i 4-5 minutter til dejen er lækker elastisk, og let klistret. Lad dejen hæve tildækket i en skål i ca. 60 minutter. Du kan også koldhæve dejen i en lukket beholder natten over – så bliver dejen virkelig lækker og fremhæver smagen!
I mellemtiden laver du dit “snaske” fyld.
Smelt smør, brun farin og evt. mørk muscovado sukker i en gryde. Når det er smeltet, rører du rundt til det samler sig til en ensartet konsistens. Det må gerne lige komme op og koge. Tilsæt fløde og salt, rør rundt, og stil til side. Lad det afkøle til stuetemperatur.
Når dejen er færdighævet, foldes den tyndt ud på en bradepande m. bagepapir. Brug fingerspidserne til at strække dejen helt ud, til den er ca. 1-2 cm tyk og måler ca. 25×35 cm. Tryk en masse huller i dejen med dine fingerspidser, og hæld nu din 2/3 af din afkølede “snask” udover det hele. Dem den sidste 1/3 del til efter kagen er færdig bagt! Tryk nu igen en masse huller ned i dejen, så snasket fordeler sig godt i hullerne. Hvis du bruger begge hænder, så tryk dine fingre ned i dejen ca 6-7 gange.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft og bag kagen i ca 20-25 minutter, til den ser lysebrun og bagt ud. Ligeså snart kagen tages ud, hældes den resterende 1/3 snask udover.
Afkøl og server.
Jeg skaber fortryllende
Events og kurser
Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.