Banoffee Cheesecake

8 timer +
10-12 personer

Sværhedsgrad

Facebook
Twitter
Email
Print

Du skal bruge

Bund:

300g bastogne kiks (eller digestive)

120g smør

et lille nip salt

Fyld:

800g philadelphia ost

200g kondenseret mælk

100g alm. sukker eller flormelis

2 tsk vaniljessens

2 tsk maizena (majsstivelse)

3 hele æg og 3 æggeblommer

200ml fløde

Karamel

250 ml fløde

80 ml mælk

250g sukker

250g glucosesirup

80g smør

lidt salt

Topping

2-3 hele bananer

3 dl fløde

Fun facts

Cremet og bagt cheesecake med smag af karamel toppet med flødeskum, bananer og saltkaramel. Det er en kombination af den klassiske cheesecake og den lækre “banoffee cake”. Den her kage er så vanvittigt overdådig og lækker – at den næsten burde være forbudt. Man ved kagen er sød og lækker, når bananer virker som et “friskt indspark” til karamellen og kagen 😀 Haha… Prøv den! Den er for vild <3

Kagen skal bages i ovnen og lægges på køl natten over – så den skal gerne bages dagen før! 

Sådan gør du

Start med at lave din karamel. Du skal bruge 2 gryder til din karamel. Start med at hæld 200g sukker og 200g glucosesirup op i en gryde, og sæt det til at koge ved høj varme til det rammer ca. 170 grader og ligner en flot brun karamel. Den må gerne blive mørk i farven – uden at blive brændt. Samtidigt sætter du en ny gryde over og opvarmer fløde, mælk, de resterende 50g sukker og 50g glucosesirup til det begynder at simre. Når din karamel er brun og klar, skal du forsigtigt hælde den varme mælke/fløde blanding op i karamellen, og røre forsigtigt rundt. Pas på, det kan boble ret meget! Lad det småsimre i 1-2 minutter og lad den stå og køle af. Hæld den op i en høj beholder, tilsæt smørret og blend den med en stavblender. Tilsæt lidt salt og sæt den på køl. Den kan nu opbevares på køl i flere uger. Halvdelen af karamellen skal du bruge til dit cheesecake fyld, den anden halvdel skal ovenpå kagen. 

Tænd ovnen på 160 grader alm. ovn. og smelt smørret og blend kiksene på en food processor til det ligner sand. Tilsæt det smeltede smør og salt og bland det sammen. Tryk massen grundigt ud i bunden af en springform på 22-26 cm i diameter, som er beklædt med bagepapir i bunden. Skær også nogle høje strimler af bagepapiret, som kan dække siderne af din springform. Smør siderne med smør eller sprayfedt og sæt bagepapiret fast, så siderne også er pakket ind. Fordel kiksemassen i formen og mas den grundigt fast. Bag bunden midt i ovnen i ca. 8-10 minutter, ta’ det ud og afkøl en smule, mens du laver fyldet. Læg nu en bageplade ind i den nederste del af ovnen, og lad den varme op, mens du forbereder cheesecake fyldet.

Pisk philadephia ost sammen med kondenseret mælk, vaniljepasta, sukker og majsstivelse i 1 minut. Tilsæt 1 æg af gangen, og pisk det hurtigt sammen, før du tilsætter det næste. Tilsæt æggeblommer sammen med piskefløde og bland det sammen med en dejskraber, til en ensartet masse. Tilæt slutteligt halvdelen af din karamelsauce, og vend det i massen.

Hæld hele flødeostemassen op i springformen og hæld nu en 0,5-1 liter vand direkte ned i den varme bageplade i ovnen, og luk ovnen hurtigt, så dampen ikke ryger ud. Sæt cheesecaken ind midt i ovnen, oven på bageristen og bag den v. 160 grader alm ovn i ca. 50-55 minutter. Dampen er med til at cheesecaken bages mere jævnt og man undgår den revner. 

Når kagen samlet set har bagt i 50 minutter, skal ovnen slukkes, og kagen bliver stående i ovnen i yderligere 20-25 minutter og skal falde langsomt i temperatur. Ta’ nu kagen helt ud af ovnen, og sæt den på køl i minimum 5 timer, gerne natten over. Når kagen er kold, kan du piske din flødeskum, hakke dine bananer og pynte kagen med flødeskum, banan og hæld resten af din karamelsauce udover. Servér! 

Kagen kan holde sig 5-6 dage i køleskabet, men kan også sagtens fryses ned!

6 kommentarer til “Banoffee Cheesecake”

  1. Nej 🙂 Det gør man kun i cheesecakes der er sat med husblas – ikke dem som bages i ovnen med æg, som den her 🙂

  2. Hej
    Glæder mig til at bage denne kage til juleaften, men bliver lidt I tvivl. Du skriver man skal komme kakaooulver i de blendede kiks, men kan ikke se kakaopulver på ingredienslisten. (Hvor meget skal der bruges).
    Derudover er jeg lidt i tvivl om hvornår jeg skal slukke ovnen, er det når der er gået 50 min inkl de 8-10 min helt I starten, eller er det eksklusiv de første 8-10 min. Beklager alle mine spørgsmål

  3. Når kagen har været i ovnen i 50 min – slukkes den 🙂

    Og det med kakaopulver var en fejl – det skal ikke i 🙂 det er rettet!

    Tak 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.