SWEET ’N’ SPICY PIZZA

15-30 minutter
Medium
Sværhedsgrad 3
Bedømmelse
4.9/5 (45 bedømmelser)

FUN FACTS

Det er svært ikke at elske den her! Kombinationen af det fede, det stærke og det søde. Den her pizza bliver jeg aldrig træt af at spise. Det er også en favorit hos de fleste, der har smagt den. Ideen opstod, da min søster på et pizzeria i Berlin fik serveret en pizza med stærk salami og en sød figenmarmelade ovenpå. Kombinationen af det fede, det stærke og den søde marmelade var så god, at hun ringede for at fortælle mig det, imens hun stadig sad på restauranten! Så selvfølgelig skulle jeg prøve at lave noget lignende. Jeg havde ikke figner ved hånden, men der var løg i køleskabet and the rest is history. Du kan også se hvordan man laver Sweet 'n' Spicy pizzaen her: https://youtu.be/IDUsW0xGh58?si=h72V2WyQhtxbydqI
SWEET ’N’ SPICY PIZZA

DU SKAL BRUGE

Du skal bruge: lidt durummel, 1 pizzadej 250-270 g, 3-4 spsk tomatsauce, 80-100 g god mozzarellaost, eller fior di latte, 5-6 skiver god ventricina eller en anden god spicy salami, 1 spsk frisk ’nduja, 1 stor spsk sød løgchutney Efter bagning: frisk basilikum, evt. lidt hjemmelavet stracciatella

SÅDAN GØR DU

Start med at trykke din pizzadej ud, se hvordan på side 48. Tilføj tomatsauce, som du placerer i midten af dejen. Brug bagsiden af din ske til forsigtigt at sprede tomatsaucen ud i cirkulære bevægelser, til der er 2-3 cm ud til kanten. Dernæst topper du med mozzarellaost, ventricina og ’nduja, som fordeles i små klatter på pizzaen. Sidst, men ikke mindst, tilføjer du den søde løgchutney. Tag nu fat i dejen, og stræk den tynd og stor hele vejen rundt. Det er her, du former din pizza rund og flot! Bag din pizza i din pizzaovn på minimum 430 grader, til skorpen er begyndt at få lidt farve. Hold øje med skorpen! Den skal have lidt farve. Farve betyder karamellisering, hvilket giver smag til din pizza. Når pizzaen er færdigbagt, toppes den med frisk basilikum og evt. lidt frisk stracciatella. TIP ’Nduja kan efterhånden købes mange steder. Prøv at spørge hos din lokale italiener, eller hvis du har et gourmetsupermarked i nærheden. Ellers kan man også købe det på glas, både online og i de fleste større supermarkeder.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

MÅSKE DU OGSÅ VIL KUNNE LIDE ...

SWEET ’N’ SPICY PIZZA

27. October 2025 /// Aftensmad, Pizza
Læs mere »

Lakridsfudge

08. June 2025 /// Slik & dessert /// 2 kommentarer
Læs mere »

Hjemmelavet is

08. June 2025 /// Slik & dessert
Læs mere »

Jeg skaber fortryllende

EVENTS OG KURSER

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!

Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

Se aktuelle Events