Grøn-urtebygotto

20 minutter
4 personer

Sværhedsgrad

2

Fun facts

Du skal bruge

  • 4 små skalotteløg
  • 2 spsk olivenolie til stegning
  • 3,5 dl perlebyg
  • 2,5 dl hvidvin
  • 1 L grøntsagsbouillon
  • 200g mascarpone
  • 1 stort bundt frisk dild
  • 1/2 dl olivenolie
  • 2 dl frosne ærter
  • 1 stor håndfuld bredbladet persille
  • 1 stor håndfuld friskrevet parmesan ost
  • 1 lille spsk smør
  • Citronskal, salt og peber til at smage til

Sådan gør du

Det tager ca. 20 minutter at lave bygottoen, kornene skal gerne have lidt bid, og konsistensen skal være tyk men også let flydende. Det må IKKE blive til tapetklister. Så har risottoen kogt for længe! Så ligeså snart du begynder at koge den, skal alt som skal tilføjes retten, være klar! Så start med at forberede alle urterne.

Hak bredbladet persille og riv parmesan osten fint. Bland mascarpone, dild og olivenolie til en minihakker eller blender, og kør det i 3-4 minutter, og stil til side.

Begynd nu at lave din bygotto. Hak skalotteløgene fint og steg dem i 2-3 minutter i en varm gryde, med lidt olie. Når de er blevet gennemsigtige, tilsættes perlebyg og steges videre i 2-3 minutter, til de er begyndt at ”åbne” sig en smule. Tilsæt hvidvin og lad det fordampe helt. Tilsæt 1/3 af bouillonen, og lad det koge ind mens du jævnligt rører i gryden. Tilsæt bouillonen, lidt efter lidt, mens du rører i gryden og lader perlebyggen absorbere væsken. Husk at smage undervejs. Du kan fornemme om retten er ved at være færdig, når bygottoen har en god konsistens, og stadig har lidt bid. Det er ikke sikkert du skal bruge al buillonen! Tilsæt friskhakket persille, mascarpone/dild creme, parmesanost, smør og de frosne ærter, og bland godt. Lad retten koge videre i 30 sekunder, og servér straks med lidt friskrevet parmesan ovenpå, ærteskud, frisk persille og nogle dildstilke ovenpå.

Måske du også vil kunne lide ...

Jeg skaber fortryllende

Events og kurser

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

Tilmeld nyhedsbrev

... og få 10% rabat på din næste ordre* 🍕

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og bliv en del af mit italienske univers!
Få eksklusive opdateringer om de nyeste opskrifter, tilbud på vores lækre produkter og vær blandt de første til at modtage information om mine nylancerede pizzakurser.
Tak for at være en del af Jons Madklub-familien!

Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Jon’s Madklub. Herunder info omkring nye kursusdatoer, nye produkter og andet lækkert pizzaindhold. Vi respekterer dit privatliv og sender kun relevant indhold.
* Rabatten er gyldig på udvalgte produkter (omfatter ikke pizzaovn, kurser, gavekort og pizzakit