Meatball pizza

1 time
20-30 stk

Sværhedsgrad

Facebook
Twitter
Email
Print

Du skal bruge

400g hakket blandet kalv- og grisekød (oksekød kan også sagtens bruges)

1 stor tsk oregano

1 stor tsk timian

1 stor tsk tørret basilikum (frisk basilikum kan også bruges)

2-3 fed revet hvidløg

1 stort æg

salt og peber

1 stor håndfuld friskrevet parmesan el. pecorino

2 store spsk panko rasp (alm. rasp kan også bruges, eller daggamle brødkrummer)

 

Tomatsauce:

2  dåser hele, italienske san marzano tomater (pelati)

En god håndfuld friske basilikum blade

0,5-1 hel tsk tørret oregano

0,5-1 hel tsk tørret timian

2 små fed fintrevet hvidløg

2 spsk eddike

4-5 spsk olivenolie

2 tsk salt

 

Topping:

Frisk basilikum, en god parmesanost og evt. lidt olivenolie (eller hvidløgsolie!)

Fun facts

MEATBALL PIZZA! Ja tak. Tomat. Ost. Meatballs. Friskrevet parmesan. Frisk basilikum. MUMS!

Herunder finder du opskriften på mine meatballs, som du kan bruge når du vil lave din egen meatball pizza. Samme opskrift kan du selvfølgelig også bruge, når du vil lave “spaghetti meatballs”.

Opskriften giver ca. 20-30 små kødboller, afhængig af hvor store du laver dem. Men der er i hvertfald nok til en 4-5 pizzaer eller en god stor portion spaghetti meatballs til 3-4 personer.

Opskriften på pizzadejen finder du også herinde: https://jonsmadklub.dk/italiensk-pizzadej/

Sådan gør du

Bland alle dine ingredienser til kødbollerne op i en stor skål, og ælt det hele sammen med hænderne. Form små runde kugler af farsen og steg dem på en pande v. middelhøj varme i godt med olivenolie  i 3-4 minutter til de lige akkurat får en flot stegeskorpe.

Lav din tomatsauce imens.

Hæld dine dåsetomater op i en skål, tilsæt alle ingredienser og krydderier og bland det godt rundt og mos det med fingrene. Hvis du er mere til en helt glat sauce, kan du også sagtens blende den. Men jeg foretrækker de små klumper af tomat.

Hæld hele tomatsaucen op i panden til dine kødboller og lad hele retten stå og småsimre i 20-30 minutter. Smag evt. til med lidt mere salt.

 

Byg din pizza: Se evt. min how-to stories under mine højdepunkter på min profil, eller min reels-video på instagram på min profil (@jondanieledlund)

  1. “Åbn” dejen op på et bord med durum/semolina mel
  2. Fyld på med tomatsaucen fra panden
  3. Top med god mozzarella ost
  4. Læg kødbollerne hist og her (så mange som du synes, men ikke så mange at de vælter rundt over det hele)
  5. Bag pizzaen i din pizzaovn
  6. Top med friskrevet parmesanost og frisk basilikum og evt. et lille skvæt olivenolie (evt. hvidløgsolie hvis du er til det – meget lækkert!)

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.