Safransnurrer
Sværhedsgrad
Fun facts
Du skal bruge
20g gær
4 dl sød- eller letmælk
850g hvedemel
2 hele æg
0,5g safran
100g stuetempereret smør
90g sukker
1 lille tsk salt
Remonce
150g marcipan
150g sukker
200g blød smør
1 lille tsk salt
2 tsk vanilje (vaniljesukker, vaniljepasta eller korn fra 1 hel vaniljestang)
1 stor spsk mel (med top)
Topping/pensling:
Æg
Svensk perlesukker
Sådan gør du
Dag 1: Fordej
(Fordejen laves aftenen før brødet bages og er med til at give saftighed til brødet, og øger holdbarheden på det endelige bagværk – men du kan også bare blande det hele sammen fra starten af og bage bollerne direkte, hvis du ikke gider vente 🙂
Det første du gør er at hælde mælken op i en lille gryde, og safran tilsættes. Lad det varme langsomt op v. svag varme og trække smag fra din safran i 5-10 minutter. Hvis du bruger safrantråde, vil jeg bare lade dem være i mælken – de behøver ikke at blive siet fra.
Lad mælken afkøle til stuetemperatur (30-35 grader) og opløs gæren heri. Tilsæt 400g hvedemel (og gem de resterende 450g til dagen efter) og bland dejen sammen i 2 minutter. Du behøver ikke ælte den – den skal blot lige blandes sammen. Lad den stå på køl i en tildækket skål.
Dag 2: Selve dejen
Bland din fordej med æg, sukker, salt, og de resterende 450g hvedemel og ælt dejen godt igennem på din røremaskine (eller i hånden) i ca. 7-8 minutter. Tilsæt herefter det bløde smør, og ælt videre i 3-4 minutter. Lad dejen hvile i 10 minutter. Fold dejen ud på dit bord, og lad den hæve tildækket med et fugtigt viskestykke i ca. 1,5-2 timer til ca. dobbelt størrelse.
Mens dejen hæver, laver du din remonce. Pisk smør (som skal være blødt) og sukker sammen i 1-2 minutter. Riv marcipanen fint, og pisk den ind i massen. Tilsæt vanilje, salt og mel og bland det hurtigt sammen. Stil til side.
Når dejen er færdig hævet rulles den ud på et bord til en stor rektangel der er ca. 0,5 cm i tykkelsen. Brug evt. lidt mel på bordet. Fordel remoncen på den ene halvdel af dejen, og fold den anden halvdel henover. Skær nu ca. 1,5-2 cm brede strimler af dejen, og stræk lidt i dejen så du får en lang strimmel. Hold fast i den ene ende, og brug din håndflade til at sno dejen så den får et spiral-mønster. Sno den lange strimmel rundt om dine fingre 2-3 gange, og fold den ind under sig selv for at lukke den. Læg snurrene på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve i ca. 1,5 time. Pensl med sammenpisket æg og drys med perlesukker, og bag i ovnen v. 200 grader varmluft i ca. 10-12 minutter, til de ser brune og færdigbagte ud.
Jeg skaber fortryllende
Events og kurser
Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.