Tiramisu
Sværhedsgrad
Fun facts
Kagen giver én stor tiramisu til ét stort lasagnefad på ca. 25 x 30 cm – nok til 10-12 personer!
Tiramisu er en klassisk italiensk dessert, som smager helt lækkert! Sådan lidt lagkageagtig, med smag af kaffe, lidt spruttet, kakao, og så er den bare dejligt fløjlsblød takket være mascarpone-cremen! Den er ikke særlig svær at lave – og her får i MIN opskrift og MIT bud på en lækker tiramisu <3 Jeg håber det bliver godt hjemme hos jer også!
OBS: den er KLART bedst, hvis du laver den dagen før. En nat på køl gør at smagene virkelig udvikler sig og kagen får lov til at “sætte” sig.
Traditionelt laves den med “marsala vin” som er en italiensk vin/likør. Den er ikke helt vildt nem at opstøve; derfor har jeg lavet opskriften med KAHLUA og AMARETTO i stedet for. Du kan også sagtens bare nøjes med kahlua. Du kan altid freestyle lidt som du vil 😉
Du skal bruge
ca. 500g ladyfingers (Savoiardi biscuits)
800g mascarpone
110g sukker
4 hele æg og 4 æggeblommer
2 dl fløde
1 hel vaniljestang eller 2 tsk vaniljepasta
en anelse revet citronskal
4 dl espresso kaffe (instant kaffe KAN også bruges meeen…. smagen….ej vel?)
1 dl Kahlua
1 dl Amaretto (mandellikør)
3-4 spsk god kakaopulver
Sådan gør du
Opskriften giver én kæmpe tiramisu – så du kan nøjes med at lave en halv porton – så har du stadig til 4-6 personer 🙂
Start med at dele dine hele æg i blommer og hvider. Hvis du bruger en hel vaniljestang, skal du allerede nu skrabe kornene ud og fordele med lidt af sukkeret. Pisk nu alle æggeblommer (8 i alt) sammen med 2/3 af sukkeret i 4-5 minutter til du får en luftig og cremet æggesnaps. Vaniljesukkeret (eller vaniljepasta) tilsættes æggeblommerne.
I en ny skål piskes æggehviderne helt stive sammen med den sidste 1/3 af sukkeret til en fast marengs. Fløden piskes til en let pisket flødeskum (den skal kun lige danne små toppe, når du trækker piskeriset igennem).
Når æggeblommerne er pisket færdige, tilsættes mascarponen til æggesnapsen og røres grundigt sammen til der ikke er flere klumper i. Flødeskum og marengs tilsættes og “foldes” forsigtigt i massen med en dejskraber af 2-3 omgange og der tilsættes en smule revet citronskal – ca. skallen fra 1/2 øko citron. Fold massen let og langsomt sammen så du ikke slår for meget luft ud af din marengs.
Lav nu din kaffeblanding klar. Bland espresso, kahlua og amaretto sammen i en skål. Lav blandingen afkøle en smule.
Hav din creme, ladyfingers og kaffe-blanding klar – og du kan nu samle kagen! Dyp dine ladyfingers, 1 af gangen, i din kaffeblanding i et kort øjeblik, så de suger kaffen til sig, og dryp dem af. Placér dem tæt op af hinanden i dit fad, og fortsæt således så hele bunden er dækket af bløde ladyfingers. De må gerne være lidt våde. Brug halvdelen af din creme til at dække over dine ladyfingers og fordel den jævnt henover. Lav nu endnu et lag med ladyfingers og creme – et voila! Din kage er klar. Dæk den med film og sæt på køl natten over. Dagen efter drysses den med kakakopulver i en si, og serveres kølig!
Håber det smager <3
Jeg skaber fortryllende
Events og kurser
Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.
7 comments
Har du et alternativ, hvis man ikke vil have alkohol i?
Jeg ved ikke om der findes alkoholfri alkohol.. Jo!! Vent! Det er sku bare at lade være med at proppe det i 😂😘
Hej Jon. Ved du hvor meget marsala vin man skal have i, hvis man bruger det? Er det samme forhold som de to erstatninger eller hvordan? (Altså 2 dl?)
Yes samme forhold 😎🥳
Elsker tiramisu. Men helt uden alkohol eller erstatning for samme går det ikke. Hvis man ikke tåler alkohol men gerne vil have smagen, tænker jeg måske man kan bruge lidt fortyndet romessens og ahornsirup. På mit arbejde laver kantinen én helt uden. Og det smager bare ikke godt.
For år tilbage lavede jeg lagkage med mokkacreme, sukkerristede havregryn og kiwistykker. Det gav overraskende en vinagtig smag i kagen. Tænker man må eksperimentere lidt.
Hej Jon, er det kun 4 æggehvider som skal piskes sammen? Fra de 4 hele æg?
Nej det er som der står. 4 hele æg og + 4 æggeblommer 🙂 Så har du lige 4 ekstra æggehvider du kan give til din bodybuilder ven, hvis du har sådan en 😀