Flødefudge m. havsalt
Sværhedsgrad
Fun facts
Hjemmelavet blød og lækker fudge med fløde og havsalt. Det er super lækkert og super nemt! Det kræver kun du har et termometer, til at holde øje med temperaturen. Det er vigtigt for at få den rigtige konsistens!
Opbevares i en lufttæt beholder 🙂
Du skal bruge
320g sukker
280g kondenseret mælk
1,5 dl fløde
100g smør
En tsk havsalt
Sådan gør du
Alle ingredienserne blandes sammen i en gryde, og sættes til at koge ved middelhøj varme. Rør ofte i gryden, så det ikke brænder på. Det skal gerne boble og koge, til massen når en temperatur på 115 grader. Så tjek temperaturen jævnligt, mens du rører i gryden. Det tager ca. 10-15 minutter i alt.
Når massen er nået den ønskede temperatur, og du kan se den er blevet meget mere tyktflydende og har fået en flot lys karamelfarve, hældes massen op i en skål. Blandingen skal nu piskes sej ved høj hastighed, enten v. røremaskine eller elpisker, i minimum 5 minutter, til det er blevet som en tyktflydende karamel, og er afkølet lidt.
Ta’ et stykke bagepapir og gør det helt vådt. Vrid så meget af vandet ud af bagepapiret som du kan, og placer det op langs siderne i en firkantet eller rektanglet form, f.eks en rugbrødsform. Jeg anbefaler en form på ca. 25×15 cm. Jo mindre formen er, jo tykkere bliver dine fudge stykker. Og jo større formen er, jo tyndere bliver stykkerne. Det giver sig selv 😉
Hæld nu fudge-massen ned i formen, og tryk det godt fladt. Pak det helt ind i bagepapirer og sæt på køl i minimum 2 timer, til det er blevet fast nok til at du kan skære det ud i nogle passende små firkanter eller rektanglede stykker.
Servér!
Opbevares i en lufttæt beholder.
Jeg skaber fortryllende
Events og kurser
Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.
10 comments
Lækkert! Det skal helt sikkert prøves 🤩 hvor længe man det mon holde sig? Køl eller ikke køl?
Det kan holde sig flere uger – måske en måned.
Måske to! Bare opbevar det i en lufttæt beholder 🙂
Hej Jon! Jeg kan ikke lige se et sted på din opskrift til lakridsfudge hvor man kan skrive en kommentar. Men tror du man vil kunne bruge lakridssirup/lakrids ekstrakt fra Johan Bülow eller duer det ikke?
Heysan. Helt sikkert 😇 du kan bare smage til til den smager som du synes. Men klart, prøv bare med det! 😇🙏
Hej Jon!
Jeg prøvede at lave en omgang Igår, men blev slet ikke lækkert fudge-brun i farven, tværtimod. Havde mit blus på 5, indtil det nåede de 115 grader. Så nu står jeg tilbage med en hvid fudge der udelukkende smager af kondenseret mælk..😅 man kan vel ikke smelte det i en gryde igen og give det noget mere?
Hej Julie. Måske har termometeret drillet? Du skal ihvertfald ikke stole på det er færdigt, før det har en gyldenbrun farve 😀
Jeg har ikke selv prøvet at “gen-smelte” det – men det tænker jeg sagtens du kan! Prøv! 🙂 Det er da bedre end at smide det ud 😉
vh
Hej Jon,
Efter vi havde rørt i 5 min smuldrede massen fuldkommen og smøren skilte fra massen. Vi havde fulgt temperaturen meget nøje, har du oplevet noget lignende og hvad tror du kan have gået galt?
Ingen idé! Brugte du blandingsprodukt af smør? Jeg har aldrig selv oplevet det skille :/ Prøv igen!
I opskriften på lakridsfudge står der dels 1 tsk havsalt, og 0,5 tsk salt. Hvordan skal det forstås?
Det er hermed rettet! beklager fejlen. Og tak 😉