Sommer-bærtærte med mazarin, bær og Aalborg Porse Akvavit
Sværhedsgrad
Fun facts
Lækker sommer-bærtærte med mazarin, bær og Aalborg Porse Akvavit
Annonce // Opskrift udviklet i samarbejde med Aalborg Akvavit
Du skal bruge
Mørdej
240g mel
50g kartoffelmel
50g mandelmel
150g smør
120g flormelis
1 helt æg og 1 æggeblomme
knivspids salt
Bærkompot
400g blandede bær
120g sukker
Lidt citronsaft
0,75 dl Akvavit (Aalborg Porse)
Frangipane fyld
75g mandelmel
1 æg og 1 æggeblomme
Lidt salt
2 store håndfulde friske bær (blandede) til topping
Sådan gør du
Kør alle tre slags mel, smør, salt og flormelis på en foodprocessor – alternativt riv smørret på et rivejern, og smuldr det i fingrene sammen med mel (og kartoffelmel og mandelmel) og flormelis. Tilsæt æg, og saml dejen hurtigt. Dæk den med husholdningsfilm, og læg den på køl i ca. halvanden time. Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord, og udstik bunden så den passer til din tærtering- eller form. Udstik også en kant til hele formen – medmindre du kan gøre det i ét helt stykke. Hvis du har dej tilovers, kan du gemme det og lave strimler og lave et flettet tærtelåg, til sidst. Når dejen sidder i formen, lægges den i fryseren i 15-20 minutter for at blive helt kold. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Hæld bær, sukker og citronsaft op i en gryde og lad det stå og simre i 30-40 minutter til det tykner en smule og bliver til en marmelade. Rør i det undervejs. Du kan evt. bruge en si, og sigt eventuelle kerner fra. Afkøl marmeladen helt og tilsæt Aalborg Akvavit, før du bruger den til tærten. Så vil den tykne yderligere.
Bland alle ingredienserne sammen i en skål og fordel det i bunden af tærteformen. Hæld den afkølede bærkompot henover og top med en masse friske bær. Lav evt. et flettet tærtelåg henover. Bag kagen i ovnen i 25-30 minutter, til den er flot gylden og bagt. Lad kagen stå og køle af i 20-30 minutter, før den fjernes fra formen. Serveres med kold snaps og kold creme fraiche eller pisket flødeskum, eller vaniljeis
Måske du også vil kunne lide ...
Tacos med kyllinge-carnitas, grillet grøntsags-salsa, syltede rødløg og koriander
Jeg skaber fortryllende
Events og kurser
Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.