White Chocolate Cheesecake

3+ timer
12-14 personer

Sværhedsgrad

Facebook
Twitter
Email
Print

Du skal bruge

Bund:

150g digestive kiks

150g bastogne kiks

140g smør

1 lille nip salt

 

Cheesecake fyld:

250g hvid chokolade

800g philadephia ost

250g kondenseret mælk

2 tsk vaniljepasta el. vaniljesukker

2 tsk majsstivelse (maizena)

125g sukker

3 hele æg + 3 æggeblommer

200g fløde

 

Topping:

4 dl fed creme fraiche (18%)

100g flormelis

 

250g frosne hindbær (eller anden frossen frugt, alt kan bruges)

100g sukker

saften af 1 hel citron

 

 

Fun facts

Min yndlings cheesecake over dem alle <3

Sådan gør du

Tænd ovnen på 160 grader alm ovn. Smelt smørret og blend kiksene på en food processor til det ligner sand. Tilsæt det smeltede smør og salt og bland det sammen. Tryk massen grundigt ud i bunden af en springform på 22-26 cm i diameter, beklædt med bagepapir i bunden. Bag bunden i ovnen ca. 7-8 minutter, mens du laver fyldet. Læg en bageplade ind i den nederste del af ovnen, og lad den varme op, mens du forbereder cheesecake fyldet.

Smelt chokoladen over et vandbad. Pisk philadephia ost sammen med kondenseret mælk, vaniljepasta, sukker og majsstivelse i 1 minut. Tilsæt 1 æg af gangen, og pisk det hurtigt sammen, før du tilsætter det næste. Tilsæt æggeblommer sammen med piskefløde og den hvide chokolade, og pisk det hurtigt sammen.

Skær en høj og bred strimmel af dit bagepapir, og læg det rundt langs indersiden af din springform. Du kan evt smøre lidt smør på bagsiden af formen, for at bagepapiret klæber bedre. Hæld hele flødeostemassen op i springformen og hæld nu en liter vand direkte ned i den varme bageplade i ovnen, og luk ovnen hurtigt, så dampen ikke ryger ud. Sæt cheesecaken ind midt i ovnen, oven på bageristen og bag den v. 160 grader alm ovn i ca. 60 minutter. Dampen er med til at cheesecaken bages mere jævnt og man undgår den revner. 

Forbered dine toppings imens kagen bager. Opvarm hindbær, sukker og citronsaft i en gryde og kog det i 10-15 minutter, til det får en tyktflydende konsistens. Hæld det over i en skål, og stil det på køl eller frys i ca. 30 min, til det er helt afkølet og tyknet. Hæld det evt. i en sprøjtepose, så bliver det nemmere at fordele ovenpå kagen senere. I en ny skål, piskes cremefraiche sammen med flormelis.

Når kagen har bagt de første 50 minutter, tages den ud af ovnen og cremefraichen fordeles forsigtig oven på kagen. Fordel nu en masse hindbærmarmelade udover cremefraichen. Jeg anbefaler du gør det i nogle lange tykker streger, så bliver det nemmere at “swirle” et flot mønster. OBS det er ikke sikkert du skal bruge det hele. Det bestemmer du selv. Brug håndtaget på en teske, og swirl et flot mønster så cremefraichen og hindbærmarmeladen blander sig. Men pas på du ikke ødelægger overfladen på cheesecaken. Sæt kagen ind i ovnen igen, og bag yderligere 10 minutter.

Når kagen samlet set har bagt i de 60 minutter, skal ovnen slukkes, og kagen står yderligere 30 minutter og skal falde langsomt i temperatur. Ta’ nu kagen helt ud af ovnen, og sæt den på køl i minimum 5 timer, gerne natten over.

4 kommentarer til “White Chocolate Cheesecake”

  1. Det er jo næsten en hindbærsnitte i forklædning! Jeg har forresten selv prøvet at køre æblekage-tema på en cheesecake – også lækkert. Jeg er nok bare ikke heeelt enig i, at der er til hele 12 personer i din kage (Jumme Jumme)

  2. Skal pladen i bunden af ovnen ind efter at kagebunden er bagt 1 gang?
    Og skal der være damp i ovnen resten af bagetiden, eller tager du pladen/dampen ud undervejs?
    Mvh

Der er lukket for kommentarer.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.