Jule-Cheesecake m. kirsebær og hvid chokolade
Sværhedsgrad
Fun facts
Annonce // Opskriften er udviklet i samarbejde med Philadelphia
Du skal bruge
Bund:
300g oreo crumbs
120g smør
2 spsk kakaopulver
1 nip salt
Cheesecake fyld:
300g hvid marabou chokolade
800g philadephia ost
200g kondenseret mælk
2 tsk vaniljepasta el. vaniljesukker
2 tsk majsstivelse (maizena)
100g sukker
4 hele æg + 2 æggeblommer
150g fløde
Creme:
300g philadephia
2,5 dl fløde
200g hvid marabou chokolade
Pynt/topping:
Pebermynte-stokke
Friske eller syltede amarena-kirsebær
Sådan gør du
Tænd ovnen på 160 grader alm ovn. Smelt smørret og kør det på en food processor sammen med oreo crumbs, kakaopulver og salt til det er helt blandet sammen. Tryk massen ud i bunden af en springform på 22-26 cm i diameter, beklædt med bagepapir i bunden. Bag bunden i ovnen ca. 7-8 minutter, mens du laver fyldet. Læg en bageplade ind i den nederste del af ovnen, og lad den varme op, mens du forbereder cheesecake fyldet.
Smelt chokoladen over et vandbad. Pisk philadephia ost sammen med kondenseret mælk, vaniljepasta, sukker og majsstivelse i 1 minut. Tilsæt 1 æg af gangen, og pisk det hurtigt sammen, før du tilsætter det næste. Tilsæt begge æggeblommer sammen med piskefløde og den hvide chokolade, og det piskes hurtigt sammen.
Skær en høj og bred strimmel af dit bagepapir, og læg det rundt langs indersiden af din springform. Hæld hele flødeostemassen op i springformen og hæld nu en liter vand direkte ned i den varme bageplade i ovnen, og luk ovnen hurtigt, så dampen ikke ryger ud. Sæt cheesecaken ind midt i ovnen, oven på bageristen og bag den v. 160 grader alm ovn i ca. 50 minutter. Dampen er med til at cheesecaken bages mere jævnt og man undgår den revner. Efter de 50 minutter slukkes ovnen, og kagen står yderligere 20-25 minutter og skal falde langsomt i temperatur. Ta’ nu kagen helt ud af ovnen, og sæt den på køl i minimum 5 timer, gerne natten over.
Forbered cremen til toppen af kagen.
Smelt chokoladen langsomt over et vandbad, og lad det stå og køle lidt af. Pisk fløden til letpisket flødeskum i en skål for sig. I en ny skål, piskes philadephia ost og den hvide chokolade tilsættes mens der piskes. Vend nu forsigtigt flødeskummen i, og cremen er klar. Sæt den på køl, indtil den skal oven på kagen. Pynt med creme, friske/syltede kirsebær og pebermynte stokke
Måske du også vil kunne lide ...
Tacos med kyllinge-carnitas, grillet grøntsags-salsa, syltede rødløg og koriander
Jeg skaber fortryllende
Events og kurser
Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!
Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.