Flødefudge m. havsalt

2 timer
Let
Sværhedsgrad 1

FUN FACTS

Hjemmelavet blød og lækker fudge med fløde og havsalt. Det er super lækkert og super nemt! Det kræver kun du har et termometer, til at holde øje med temperaturen. Det er vigtigt for at få den rigtige konsistens! Opbevares i en lufttæt beholder 🙂
Flødefudge m. havsalt

DU SKAL BRUGE

320g sukker 280g kondenseret mælk 1,5 dl fløde 100g smør En tsk havsalt

SÅDAN GØR DU

Alle ingredienserne blandes sammen i en gryde, og sættes til at koge ved middelhøj varme. Rør ofte i gryden, så det ikke brænder på. Det skal gerne boble og koge, til massen når en temperatur på 115 grader. Så tjek temperaturen jævnligt, mens du rører i gryden. Det tager ca. 10-15 minutter i alt. Når massen er nået den ønskede temperatur, og du kan se den er blevet meget mere tyktflydende og har fået en flot lys karamelfarve, hældes massen op i en skål. Blandingen skal nu piskes sej ved høj hastighed, enten v. røremaskine eller elpisker, i minimum 5 minutter, til det er blevet som en tyktflydende karamel, og er afkølet lidt. Ta’ et stykke bagepapir og gør det helt vådt. Vrid så meget af vandet ud af bagepapiret som du kan, og placer det op langs siderne i en firkantet eller rektanglet form, f.eks en rugbrødsform. Jeg anbefaler en form på ca. 25×15 cm. Jo mindre formen er, jo tykkere bliver dine fudge stykker. Og jo større formen er, jo tyndere bliver stykkerne. Det giver sig selv 😉 Hæld nu fudge-massen ned i formen, og tryk det godt fladt. Pak det helt ind i bagepapirer og sæt på køl i minimum 2 timer, til det er blevet fast nok til at du kan skære det ud i nogle passende små firkanter eller rektanglede stykker. Servér! Opbevares i en lufttæt beholder.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

MÅSKE DU OGSÅ VIL KUNNE LIDE ...

Lakridsfudge

08. June 2025 /// Slik & dessert
Læs mere »

Hjemmelavet is

08. June 2025 /// Slik & dessert
Læs mere »

Juletræ-flødeboller

08. June 2025 /// Slik & dessert
Læs mere »

Jeg skaber fortryllende

EVENTS OG KURSER

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!

Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

Se aktuelle Events