Kardemommesnurrer

4-5 timer
Medium
Sværhedsgrad 3

FUN FACTS

Idéen med at lave en fordej, er inspireret af et bageri i sverige der hedder “Saltå Kvarn” hvor de laver nogle HELT FANTASTISKE bullar. (Det hedder det på svensk). Og her bruger de “fordej” teknikken. Man lader melet ligge og absorbere væske, og koldhæve natten inden man bager dem. Det øger saftigheden i brødet, og fremme holdbarheden så de ikke bliver tørre! Det er en kæmpe fordel. Bagværk tager tid. Men GODT bagværk tager GOD tid. Husk det!
Kardemommesnurrer

DU SKAL BRUGE

Fordej 30g gær (eller 15g gær og 75g aktiv surdej) 500 ml mælk 600g hvedemel Selve dejen 180g smør 180g æg (3 store) 130g sukker 80g fintrevet marcipan 2 tsk havsalt 3 tsk friskstødt kardemomme 1 tsk vaniljepulver ca. 600-650g hvedemel Remonce-fyld 350g smør (stuetempereret) 200g sukker 100g rørsukker 100g marcipan 3 tsk friskstødt kardemomme 2 spsk hvedemel Sukkersirup + topping: 100g vand 75g sukker + 2 tsk friskstødt kardemomme blandet med 50g sukker til at drysse på toppen

SÅDAN GØR DU

Aftenen før – fordej: Opløs gær (og evt. surdej) i mælken, og tilsæt al hvedemelet. Rør grundigt rundt, til al melet er fugtigt og du har en fast, kold havregrød. Lad den hvile tildækket på køl i minimum 12 timer (men kan sagtens holde sig 1-3 døgn, hvis du først vil bage senere) Ta’ smør og æg ud af køleren, så det er stuetempereret til når du skal bruge det dagen efter. Dag 2: Hæld fordejen op i en røreskål, tilsæt sukker, æg, revet marcipan, kardemomme, salt, vaniljesukker og bland det sammen i 1-2 minutter. Tilsæt hvedemelet gradvist, mens du ælter dejen på maskine i 8-10 minutter. Du kan også ælte i hånden. Tilsæt nu smørret, mens dejen ælter videre i 2-3 minutter. Dejen skal gerne virke glat, blank og elastisk. Når du trykker fingrene forsigtigt ned i dejen, skal den LIGE akkurat slippe fingrene, men virker en smule klistret. Lad dejen hvile i 45 minutter fremme på køkkenbordet, men hvis du har tid, så sæt den på køl i 2-3 timer. Når du lader den langtidshvile på køl, bliver dejen nemlig kold og nemmere at arbejde med, så du får flottere snurrer til sidst. Lav din remonce imens Pisk alle ingredienserne sammen (vigtigt at smørret er stuetempereret) til du har en ensartet masse. Stil til side. Når dejen har hvilet færdig, rulles den ud til en stor rektangel som er ca. 40×80 cm og 0,5 cm i tykkelsen. Brug evt. lidt mel og stræk også lidt i dejen, så du sikrer dig den ikke klistrer til bordpladen. Fordel remoncen på 2/3 af dejen i et jævnt tyndt lag, og fold den sidste 1/3 del af dejen ind over midten, så det dækker halvdelen af laget med remonce, og fold nu igen den remonce-dækkede del, ind over de to andre lag, så du har 3 lag dej, og 2 lag remonce. Rul dejen lidt ud, så den er ca. 1,5-2 cm i tykkelsen, men stadig har en rektangel form. Skær nu ca. 1,5-2 cm brede strimler af dejen, og stræk lidt i dejen så du får en lang strimmel. Hold fast i den ene ende, og brug din håndflade til at sno dejen så den får et spiral-mønster. Sno den lange strimmel rundt om dine fingre 2-3 gange, og fold den ind under sig selv for at lukke den. Læg snurrene på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve i ca. 1,5-2 timer. De kan også holdkæve på køl, tildækket til dagen efter. Du kan også fryse dem før de bages – men jeg vil hellere fryse dem EFTER de er bagt 🙂 Pensl med sammenpisket æg og bag i ovnen v. 200 grader varmluft i ca. 10-12 minutter, til de ser brune og færdigbagte ud. SE EVT. VIDEO UNDER HØJDEPUNKTER (Kanelsnurrer) PÅ MIN INSTAGRAM @JONDANIELEDLUND – DER VISER JEG HVORDAN MAN SNURRER 🙂 Sukkersirup Mens de bager, laves sukkersiruppen. Det er ikke nødvendigt, men de giver et super flot shine til dine snurrer, og øger holdbarheden, hvis du pensler dem LIGE når du kommer ud af ovnen! Varm sukker og vand op i en lille gryde, til al sukkeret er opløst. Pensl snurrene med den afkølede sukkersirup, lige når de kommer ud af ovnen og drys med sukker + friskstødt kardemomme. De færdigbagte snurrer kan sagtens fryses og tøs op i mikroovn, eller et par timer før de skal spises. Du kan også fryse de ubagte snurrer, lige så snart du har “snurret” dem. Så skal de bare tø op, og stå fremme på køkkenbordet et par timer, før de bages.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

MÅSKE DU OGSÅ VIL KUNNE LIDE ...

Lakridsfudge

08. June 2025 /// Slik & dessert
Læs mere »

Hjemmelavet is

08. June 2025 /// Slik & dessert
Læs mere »

Juletræ-flødeboller

08. June 2025 /// Slik & dessert
Læs mere »

Jeg skaber fortryllende

EVENTS OG KURSER

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!

Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

Se aktuelle Events