Klassisk Marmorkage

2 timer
Let
Sværhedsgrad 2
Bedømmelse
4.2/5 (22 bedømmelser)

FUN FACTS

Lækker klassisk marmorkage
Klassisk Marmorkage

DU SKAL BRUGE

120g smør 250g rørsukker 0,5 tsk salt kornene fra 1 vaniljestang el. 2 tsk vaniljepasta 2 hele æg 150g creme fraiche (18%) 185g hvedemel 2 tsk bagepulver 2 spsk kakaopulver Gianduja lag 150g sukker 150g blandede nødder (mandler og hasselnødder) 60g mørk chokolade 50g mælkechokolade 30g smør lidt salt lidt vanilje Mørk chokolade ganache 100g mørk chokolade 150g fløde (1,5 dl) 25g smør Ristede hasselnødder og smeltet mørk chokolade

SÅDAN GØR DU

Tænd ovnen på 160 grader alm ovn. Start med at blande smør, sukker, salt og vanilje i en food processor. Bland til massen er homogen. Tilsæt 1 æg af gangen, og kør videre til det lige akkurat er blandet sammen. Tilsæt hvedemel og bagepulver og bland videre. Tilsæt nu creme fraiche og kør igen. Del dejen i to, og brug et piskeris til at blande kakaopulver i den ene halvdel af dejen. Hæld de to deje i to sprøjteposer, og sørg for at have en form klar, som er smurt godt ind i enten smør eller sprayfedt. Fordel skiftevis de to deje i formen, så de ligger oven på hinanden. Du kan evt. også bare fordele dejen med en ske. Bag i ovnen i ca. 55-65 minutter, ind til en kniv kommer rent ud af kagen. Afkøl helt før den skæres ud, eller fortsæt opskriften herunder og opgrader din marmorkage til en blæret udgave, med lag af gianduja, ganache, nødder og chokolader. Mørk chokolade ganache Smelt mørk chokolade i din mikroovn. Opvarm fløden til kogepunktet, og hæld den over den varme chokolade. Brug en stavblender til at blande massen godt, og lad den stå i 30 minutter og afkøle, før smørret tilsættes, og der blendes igen. Læg ganachen i en pose, og stil på køl i minimum 2-3 timer til den er blevet fast og cremet, til at fordele ovenpå kagen. Lav din gianduja imens. Gianduja lag Smelt sukkeret i en gryde, til det begynder at blive en lysebrun karamel. Tilsæt nødderne, og vend det sammen i gryden. Lad det afkøle på en bageplade med bagepapir, og bræk det efterfølgende i nogle små stykker. Kør din nødde/sukker blanding (også kaldet en praliné) på en kraftig blender, sammen med den mørke chokolade, lys chokolade, smør, salt og vanilje, til du har en tyktflydende pasta. Det tager et par minutter. Fordel den tyktflydende gianduja oven på den afkølede marmorkage, og stil den på frys. (hvis din gianduja er blevet for kold, kan du sagtens lune den i mikroovnen i 30 sekunder. Så bliver den varm, og nemmere at fordele ovenpå kagen). Fordel din gianduja ovenpå kagen, og stil på frys i 20 minutter. Fordel nu din chokolade ganache ovenpå, i et jævnt lag, og tryk forsigtig hele ristede hasselnødder ned i ganachen. Temperer en mørk chokolade skive, og placer ovenpå. Smelt den forsigtigt, og lad hele herligheden afkøle.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

MÅSKE DU OGSÅ VIL KUNNE LIDE ...

Lakridsfudge

08. June 2025 /// Slik & dessert
Læs mere »

Hjemmelavet is

08. June 2025 /// Slik & dessert
Læs mere »

Juletræ-flødeboller

08. June 2025 /// Slik & dessert
Læs mere »

Jeg skaber fortryllende

EVENTS OG KURSER

Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!

Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

Se aktuelle Events