Pæremarmelade / kompot
FUN FACTS
Perfekt til ostebordet
DU SKAL BRUGE
5 spisemodne pærer (Williams el. conference)
120g rørsukker
1 hel vaniljestang, samt kornene herfraSaften fra 1-2 lime
Et stykke ingefær på størrelse med en stor tommelfinger
En lille smule vand
Lidt atamon (konserveringsmiddel)
SÅDAN GØR DU
Skyl pærerne, og skær dem ud i tern. Jeg foretrækker forskellige størrelser, så der er nogle større frugt-stykker at tygge på, i den endelige marmelade/kompot ?
Skrab skallen af ingefæren, med en alm spsk. Konge trick. Det virker! Skrab kornene fra vaniljestangen, og hæld både korn og stang i en gryde sammen med pærerne, rørsukker, limesaft og fintrevet ingefær, og lad det små simre i 10-15 minutter. Rør jævnligt i gryden. Mos evt. pærerne lidt med en træske. Smag på marmeladen. Mere lime? Mere sukker? Mere ingefær? Tilsæt mere hvis du synes!
Kog marmeladen videre i ca. 10 minutter, til det meste af væsken er fordampet, og det ligner en dejlig grød.
Kog noget vand, og “skold” nogle marmeladeglas. Hæld 1 tsk atamon i glasset, ryst det rundt så det rører alle flader i glasset, og hæld det ud. Fyld glasset med marmelade, og stil på køl. Jeg anbefaler at vaniljestængerne forbliver i marmeladen. Det giver en rustik og flot fornemmelse, og afgiver selvfølgelig mere smag! Opbevares på køl i flere måneder.
SERVERINGSFORSLAG
God til både ostebordet, ovenpå et stykke knækbrød med flødeost eller som topping til morgenmaden ovenpå grød eller skyr.
0 kommentarer