Safransnurrer
FUN FACTS
Lækre og nemme safransnurrer
Fordejen laves aftenen før brødet bages og er med til at give saftighed til brødet, og øger holdbarheden på det endelige bagværk – men du kan også bare blande det hele sammen fra starten af og bage bollerne direkte, hvis du ikke gider vente 🙂
DU SKAL BRUGE
Remonce-fyld
Topping/pensling
SÅDAN GØR DU
- Det første du gør er at hælde mælken op i en lille gryde, og safran tilsættes. Lad det varme langsomt op v. svag varme og trække smag fra din safran i 5-10 minutter. Hvis du bruger safrantråde, vil jeg bare lade dem være i mælken – de behøver ikke at blive siet fra.
- Lad mælken afkøle til stuetemperatur (30-35 grader) og opløs gæren heri. Tilsæt 400g hvedemel (og gem de resterende 450g til dagen efter) og bland dejen sammen i 2 minutter. Du behøver ikke ælte den – den skal blot lige blandes sammen. Lad den stå på køl i en tildækket skål.
- Bland din fordej med æg, sukker, salt, og de resterende 450g hvedemel og ælt dejen godt igennem på din røremaskine (eller i hånden) i ca. 7-8 minutter. Tilsæt herefter det bløde smør, og ælt videre i 3-4 minutter.
- Lad dejen hvile i 10 minutter. Fold dejen ud på dit bord, og lad den hæve tildækket med et fugtigt viskestykke i ca. 1,5-2 timer til ca. dobbelt størrelse.
- Mens dejen hæver, laver du din remonce. Pisk smør (som skal være blødt) og sukker sammen i 1-2 minutter. Riv marcipanen fint, og pisk den ind i massen. Tilsæt vanilje, salt og mel og bland det hurtigt sammen. Stil til side.
- Når dejen er færdig hævet rulles den ud på et bord til en stor rektangel der er ca. 0,5 cm i tykkelsen. Brug evt. lidt mel på bordet.
- Fordel remoncen på den ene halvdel af dejen, og fold den anden halvdel henover. Skær nu ca. 1,5-2 cm brede strimler af dejen, og stræk lidt i dejen så du får en lang strimmel. Hold fast i den ene ende, og brug din håndflade til at sno dejen så den får et spiral-mønster. Sno den lange strimmel rundt om dine fingre 2-3 gange, og fold den ind under sig selv for at lukke den.
- Læg snurrene på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve i ca. 1,5 time.
- Pensl med sammenpisket æg og drys med perlesukker, og bag i ovnen v. 200 grader varmluft i ca. 10-12 minutter, til de ser brune og færdigbagte ud.











0 kommentarer