Safransuppe m. linser, safran-aioli, brødcroutoner og dild

1 time og 30 minutter
Let
Sværhedsgrad 2

FUN FACTS

Den her suppe, får dig virkelig til at kunne elske suppe! Den er cremet og lækker, fyldt med smag og grøntsager. Og den er ikke bare smuk at kigge på – men den gule safrans-aioli med brødcroutoner og den friske dild? It’s like heaven! Så super lækkert! Og bedste af alt: Den er super nem at lave – og du kan sagtens lave den færdig på en times tid!

Du får masser af smag og mæthed fra suppen, og særligt pga. linserne som gør suppen ekstra cremet og mere mættende.

Safran er et super fedt krydderi, som både kan bruges i det søde og det salte køkken. Det er jeg ret vild med! Smagen af suppen, og særligt smagen af safran minder mig også enormt meget om en fiskesuppe-ret min far ofte har lavet!

Safransuppe m. linser, safran-aioli, brødcroutoner og dild

DU SKAL BRUGE

  • 3 fed hvidløg
  • 2 hele løg
  • 2 store røde peberfrugter
  • 1 lille fenikkel
  • 2 små gulerødder
  • 1 dåse tomat
  • 2-3 spsk tomatpuré
  • 3 dl hvidvin
  • 2 dl fløde
  • 0,5g safran
  • lidt chili (frisk el. tørret)
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • Skal og saft fra 1 hel øko citron
  • ca 0,5-0,1 liter vand
  • 200g røde linser (ukogt)
  • Safran-aioli

  • 2,5 dl mayonnaise
  • 1-2 fed hvidløg
  • 0,5g safran
  • en smule salt
  • Brødcroutoner

  • Daggammelt brød skåret i grove tern
  • Topping

  • Safran-aioli
  • Croutoner
  • Olivenolie
  • Frisk dild
  • SÅDAN GØR DU

    1. Start med at hakke løg og hvidløg fint, og svits det i en varm gryde i 1-2 minutter. Klargør resten af grøntsagerne imens, skær dem i grove tern og steg dem i gryden sammen med løg og hvidløg i et par minutter. Tilsæt tomatpuré, og lad det stege af i bunden af gryden i 5-6 minutter v. høj varme, så det begynder at karamellisere og dufte lidt brunt. Dette kommer til at gøre en stor forskel for smagen i suppen!
    2. Tilsæt hvidvin, safran, dåsetomat, chili, citronskal- og saft, vand (start med 0,5 liter og gem resten til at justere konsistens med senere), bouillon-terning og fløde til gryden, og skru’ ned på middelvarme. Lad suppen stå og simre i 30 minutter.
    3. Kog linserne som anvist på pakken (husk at skyl dem grundigt under en kold vandhane inden) – og når linserne er kogt møre, kan de tilsættes til suppen. Blend nu hele suppen med en stavblender, direkte ned i gryden og smag til med salt og peber. Tilsæt evt. også mere fløde/citron hvis du synes. Du kan justere konsistensen med mere eller mindre vand, afhængig af hvor cremet du godt kan lide din suppe.
    4. Lav dine brødcroutoner imens. Sæt en stegepande på høj varme med en smule olie og smør i, og steg dine brød-croutoner heri, til de bliver sprøde og får lidt farve. Drys med salt. Smørret giver smag og skorpe, og olien sørger for smørret ikke brænder på, fordi olie kan klare højere temperaturer. Derfor halv smør, halv olie.
    5. Lav din safran-aioli ved at blande mayonnaise med fintrevet hvidløg, safran og salt og rør godt rundt. Du kan sagtens lave din egen mayonnaise, eller bruge en der er færdiglavet.
    6. Anret din suppe med brødcroutoner, små klatter af din safrans-aioli, drys med lidt olie og pluk en masse frisk dild der skal ovenpå! Bon appetit 🙂

    0 kommentarer

    Skriv en kommentar

    MÅSKE DU OGSÅ VIL KUNNE LIDE ...

    Chocolate Chip Cookies

    16. February 2026 /// Brød og bagværk, Kager & Tærter, Slik & dessert
    Læs mere »

    Banankage

    13. November 2025 /// Brød og bagværk, Kager & Tærter, Slik & dessert
    Læs mere »

    Brownie

    13. November 2025 /// Brød og bagværk, Kager & Tærter, Slik & dessert
    Læs mere »

    Jeg skaber fortryllende

    EVENTS OG KURSER

    Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!

    Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

    Se aktuelle Events