Svenske chokoladesnitter

2 timer
Let
Sværhedsgrad 2

FUN FACTS

Opskriften giver ca. 20-25 små og sygt lækre småkage-snitter.

Opbevares i en lufttæt beholder. Du kan sagtens lave dejen og sætte den på køl til dagen efter (eller dagen efter det!) Det bliver småkagerne kun bedre af 🙂

Svenske chokoladesnitter

DU SKAL BRUGE

  • 150g mel
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk salt
  • 120g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 5 spsk kakaopulver
  • 100g kold smør
  • 1 lille æg + 1 æggeblomme
  • Topping

  • Perlesukker eller 1 lille håndfuld finthakkede mandler
  • SÅDAN GØR DU

    1. Bland mel, bagepulver, sukker, salt, vaniljesukker og kakaopulver sammen i en skål.
    2. Skær det kolde smør i små tern, og vend det op i skålen med de tørre ingredienser. Bland ingredienser med fingerspidserne og smuldr det godt og grundigt sammen, til det føles lidt som sand.
    3. Tilsæt æg + æggeblomme og vend dejen sammen med en ske/dejskraber. Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg på køl i 20 min.
    4. Rul dejen ud i 2 stænger på ca. 30 cm i længden. Tryk stængerne jævnt flade med hænderne, så de er ca. 1 cm i høje og bliver ca. 8-10 cm brede.
    5. Smut mandlerne, ved at hælde kogende vand henover dem. Lad dem stå i 4-5 minutter. Derefter smuttes de med fingrene, og skallen smides ud.
    6. Hak mandlerne fint, og drys dem i midten, henover kagerne. Du kan også bare toppe dem med perlesukker hvis du har det.
    7. Bages i ovnen v. 175 grader i ca. 14-15 minutter. Snitterne skæres ud i en skrå vinkel (ligesom biscotti kiks), lige efter de kommer ud af ovnen og køles på en rist. Lad dem stå i 10 minutter og køle af. Hvis du synes de stadig virker meget bløde i midten, så må du gerne bage dem i 5-6 minutter mere. De må gerne blive lidt chewy, men samtidigt sprøde udenpå.
    8. Du kan også lægge dem enkeltvis på en plade og give dem 10-12 minutter mere v. 125 grader. Så kan du tørre dem, ligesom “biscotti” kiks. Så bliver de dejligt sprøde, hvis du er mere til det!

    0 kommentarer

    Skriv en kommentar

    MÅSKE DU OGSÅ VIL KUNNE LIDE ...

    Påske cheesecake m. citron og vanilje

    17. April 2026 /// Brød og bagværk, Kager & Tærter, Slik & dessert
    Læs mere »

    Citronmåne

    17. April 2026 /// Brød og bagværk, Kager & Tærter, Slik & dessert
    Læs mere »

    Chocolate Chip Cookies

    16. February 2026 /// Brød og bagværk, Kager & Tærter, Slik & dessert
    Læs mere »

    Jeg skaber fortryllende

    EVENTS OG KURSER

    Kom med på ét af mine kagekurser, hvor jeg garanterer smil, højt humør og masser af udfordringer og lækkerier!

    Eller vil du hellere lære at lave dit helt eget surdejsbrød? Ægte italiensk pizza? Eller noget helt tredje? Så kan vi også sagtens finde ud af det.

    Se aktuelle Events